EU-reform rammer kvægbønderne

reformforslag Danske kvægbønder får økonomiske øretæver, hvis EU-Kommissionen får vedtaget støttereform.

Danske kvægbønder risikerer at miste formuer som følge af EU-Kommissionens oplæg til ændring af landbrugsstøtten.

Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel fremlagde tirsdag i Bruxelles udspillet til en landbrugsreform, som skal forhandles på plads de kommende måneder.

I reformforslaget indgår en anbefaling af, at de mange støttemilliarder i fremtiden skal udbetales på en ny måde - efter en såkaldt flat rate model. Det betyder, at alle landmænd inden for et enkelt medlemsland skal have samme støtte pr. hektar. Det vil åbne for en gigantisk omfordeling, da udbetalingerne til danske landmænd varierer fra få hundrede kr. pr. hektar til over 100.000 kr.

Mariann Fischer Boel erkender allerede nu, at forslaget vil skabe slagsmål, fordi grupper af landmænd, som i dag får mange penge, vil blive ramt meget hårdt.

»Det vil uden tvivl give en vældig ballade,« siger hun og understreger, at planen om en ”flat rate” derfor er nødt til at blive faset ind over en årrække.

Mariann Fischer Boel forklarer, at forslaget bunder i, at støtten efter landbrugsreformen i 2004 blev gjort afhængig af den enkelte landmands produktion i en historisk referenceperiode.

»Nogle af de landmænd, der får den høje støtte, har ikke nødvendigvis nogen produktion mere. Disse landmænd har måske naboer, som producerer langt mere og modtager mindre støtte. Som årene går, bliver det stadig vanskeligere at forklare offentligheden, at vi sender meget store støttebeløb ud til nogle landmænd, ene og alene fordi de engang i fortiden havde en stor produktion,« siger Mariann Fischer Boel.

Hovedparten af de landmænd, der topper den danske liste over støtte pr. hektar, producerer enten mælk eller oksekød. Efter landbrugsreformen i 2004 fik disse landmænd tildelt en særlig støtte i form af såkaldte kvæg- og mælketillæg. Værdien af disse tillæg er i alt 1,35 mia. kr., som i form af såkaldte støtterettigheder fordeles på de hektarer, landmændene råder over. Derfor er mælke- og især kalveproducenter blandt de landmænd, der modtager mest støtte pr. hektar.

Det skal være efter 2013
»Landmændene har investeret i deres bedrifter i tillid til, at det nuværende støttesystem gælder frem til 2013. Hvis man vil omfordele støtten, skal det derfor være efter 2013. Det var bedre at foretage en ensartet aftrapning af støtten til alle landmænd,« mener Peder Philipp, formand for Dansk Kvæg.

Den danske fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), mener, der er behov for en nærmere analyse af EU-Kommissionens forslag:

»Men grundlæggende er det problematisk, hvis det kun er enkelte medlemslande, der udnytter muligheden for at overgå til flat rate. Det vil medføre forskelle i støtteniveau og dermed konkurrenceforvridning,« siger Eva Kjer Hansen.

BRANCHENYT
Læs også