Danware i rødt

Softwarevirksomheden Danware noterer i sit regnskab for tredje kvartal en udvikling i omsætningen, som har været lavere end forventet, mens omkostningerne ligger på niveau med det forventede.

»Den manglende omsætning kan primært tilskrives Education-området, mens omsætningen inden for Desktop Management er steget i forhold til 2006 i årets første ni måneder,« noterer Danware. Omsætningen er på ni-månedes basis reduceret fra 68,1 mio. kr. til 67,3 mio. kr., og nettounderskuddet er øget fra 1,2 mio. kr. til 9,1 mio. kr. I 3. kvartal var omsætningen reduceret til 15,2 mio. kr. mod en omsætning i samme kvartal året før på 19,1 mio. kr. Faldet i omsætningen er den primære årsag et utilfredsstillende resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på minus 14,7 mio. kr. i 3. kvartal.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også