Kartelbøde til Sony m.fl.

EU-Kommissionen idømte tirsdag de tre videobåndproducenter Sony, Fuji og Maxell en samlet bøde på 74,8 mio. euro, svarende til 556 mio. kr., for ulovlig karteldannelse i tiden 1999-2002.

Sony rammes hårdest med en bøde på 47 mio. euro, fordi en af virksomhedens ansatte i forbindelse med kommissionens razzia i maj 2002 rev dokumenter i stykker, mens en anden nægtede at udtale sig. De ulovlige prisaftaler omfattede Betacam SP og Digital Betacam. Det er nu op til medievirksomheder som BBC og andre at beslutte, om de vil gå til de nationale domstole og kræve erstatning. De tre dømte kan appellere til EU's domstol.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også