Gårdejer måtte bruge 12 år på at besejre retssystemet efter en forkert afviklet tvangsauktion.
Efter knap 12 års stædig kamp mod retssystemet fik den 61-årige gårdejer Per Klemmensen Møller i en opsigtvækkende dom i går i Østre Landsret tilkendt en erstatning på en mio. kr. for at have mistet slægtens gård gennem 200 år på en ulovlig tvangsauktion.
Den dommer i Thisted, der havde med sagen at gøre, skal betale omkring 750.000 kr. af erstatningen, bl.a. fordi annoncerne for en begæret tvangsauktion over slægtsgården ved Thisted i 1993 kun blev bragt i det lokale dagblad og i Statstidende. Samtidig var salgsopstillingen for gården mangelfuld. Bl.a. blev det ikke nævnt med ét ord, at der hørte et dambrug med. Netop indtægterne herfra var vigtige for gårdens drift...