Rygter fra Kina

Den amerikanske valuta fik ørene i maskinen natten til fredag på rygter om salg af dollaraktiver fra den kinesiske centralbank, men meldingerne blev dementeret, hvorefter dollaren kom på benene igen.

Natten til fredag opstod der forlydender om, at centralbanken i Beijing var i færd med at reducere sin beholdning af amerikanske værdipapirer. Baggrunden for tiltaget skulle angiveligt være, at værdipapirerne havde mistet værdi i takt med dollarfaldet, og at der var risiko for en yderligere forringelse af deres værdi, hvis dollaren fortsatte sin nedtur.

Tidligere på ugen havde investorerne været under indflydelse af meldinger fra Rusland, der overvejer om landets valutareserve skal indeholde færre dollars og flere euro...

Læs også