Takstnedsættelserne på Storebælt får lufthavnene til at reagere mod statsafgift. Danske lufthavne vil have fjernet den statslige passagerafgift på 150 kr. pr. returrejse. Og det skal ske i ét hug.
Lufthavnene har tidligere protesteret mod passagerafgiften, som de mener er konkurrenceforvridende. Nu reagerer de igen, fordi de føler sig ramt af prisnedsættelserne på Storebæltsbroen.
»Det er i orden, at taksterne på Storebælt bliver reguleret i forhold til den stigende brotrafik, men vi skal også reguleres. Passagerafgiften blev indført som en adfærdsregulerende afgift, der skulle hjælpe broen. Derfor skal den væk nu. Ikke i småbeløb, som kunderne ikke mærker, men på én gang,« siger lufthavnschef Peter Bay, Esbjerg Lufthavn. Han er formand for Danske Lufthavnes Sammenslutning, som repræsenterer 20 lufthavne i Danmark, på Færøerne og i Grønland...