FLS barberer 400 mio. kr. af Dansk Eternit

FLS Industries skærer to tredjedele af selskabets værdi væk, og skifter navn tilbage til FLSmidth & Co. Industrikoncernen FLS Industries må indkassere et tab på 400 mio. kr., efter at koncernen har fundet frem til, at de reelle værdier i datterselskabet Dansk Eternit Holding ikke stemmer overens med virkeligheden.

Som det sidste større datterselskab er Danske Eternit Holding, der producerer blandt andet tagplader og fiberbeton-produkter, på vej ud af FLS-koncernen. Udvikling og produktion af udstyr til cementindustrien skal igen være omdrejningspunktet i den hæderkronede danske koncern, og i det forgangne år blev også cementfabrikken og overskudsgeneratoren Aalborg Portland og færdigbetonvirksomheden Unicon solgt for 4,4 mia. kr. Det gav et overskud på 500 mio. kr., og størstedelen af dem er nu sat til på en historisk overvurdering af værdierne i Dansk Eternit, som kun er 200 mio. kr. værd mod de bogførte cirka 600 mio. kr.

»I løbet af processen med at gøre Dansk Eternit salgsklar har vi fået nogle vurderinger fra markedet, og de stemte ikke overens med den bogførte værdi. Derfor tager vi nedskrivningen nu,« siger koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLS Industries...

BRANCHENYT
Læs også