Kursen barberet

ITALIEN Benetton har behov for, at omsætningen vokser 2-3 pct. i 2006, hvis selskabet skal forbedre overskudsgraden og absorbere nye prisfald, vurderede topchefen, Silvano Cassano, mandag, da dystre udsigter for 2005 kappede 10 pct. af tøjkoncernens aktiekurs.

Benetton forudså i sidste uge, at nettooverskuddet vil falde til ca. 99 mio. euro (736,94 mio. kr.) i indeværende år - sammenlignet med 123 mio. euro i 2004 - i forlængelse af faldende omsætning, samtidig med at Benetton bruger 70 mio. euro på at sænke priserne på basisprodukter og øge butiksindehavernes overskudsgrad. Silvano Cassano vurderer, at Benetton kommer til at investere yderligere 30 mio. euro i at sænke priserne i 2006 og konkurrere med eksempelvis Hennes & Mauritz og Zara. Benetton vil desuden forsøge at gøre sig fri af sin afhængighed af det europæiske marked - med øget fokus på f.eks. Indien, Eurasien og USA. Reuters

BRANCHENYT
Læs også