Dollaren handlet op

Spredte positionsjusteringer kombineret med tekniske faktorer gjorde det muligt for den amerikanske dollar at genvinde noget af sin tabte styrke under mandagens handel, og ved 16-tiden var kursen steget til 556,85 kr. mod 552,95 kr. fredag aften.

Der var ingen konkrete nyheder, som kunne forklare styrkelsen af dollaren, og derfor blev bevægelsen hovedsagelig tillagt investorernes hang til at trimme positionerne. I stedet for en ny interesse for dollaren var den amerikanske valuta snarere hjulpet af gevinsthjemtagninger på investorernes eurobeholdninger.

Selv om dollaren virkede veloplagt i mandagens marked, var en række af handlerne skeptiske over for dens nyvundne højde, idet ugen byder på flere amerikanske tal og statistikker, som måske kan skabe udsving i markedet. Blandt andet kommer der tal for USA's betalingsbalance i 4. kvartal, og afviger den faktiske udvikling nævneværdigt fra analytikernes prognoser, kan det flytte dollarkursen...

BRANCHENYT
Læs også