Nye massive kursfald

Kursfaldene på børserne fortsatte med uformindsket styrke hen over onsdagen.

En giftig cocktail af gammel vin på gamle flasker sørgede for en solid rutsjetur i de europæiske aktiemarkeder under onsdagens handel, og der synes ikke at være tvivl om tilstedeværelsen af tømmermændene, når investorerne engang vågner af mareridtet.

Aktierne blev ikke levnet nogen chance onsdag formiddag, da kursfaldene atter accelererede, hvorefter hovedparten af aktierne kørte sydover, og årsagerne til den triste udvikling var ligeså bekendt som retningen.

Overordnet har kreditkrisen ødelagt såvel investorernes gode humør som deres tro på den nære fremtid, og det afholder i sagens natur adskillige fra at træffe nye beslutninger på købssiden i markederne.

I forreste rækker står bankerne, der er direkte berørt af krisen i specielt det sekundære amerikanske lånemarked, og investorerne er bange for, at føljetonen af nedskrivninger langt fra er noget overstået kapitel. Men betænkelighederne stoppede ingenlunde her, for der skal ikke meget fantasi til at forestille sig en vis tilbageholdenhed med nyanskaffelser og investeringer i de banker, der har lidt tab, og det kan let ramme andre sektorer. Senest har der været antydninger af vigende ordreindgang hos nogle af de producenter, der forsyner erhvervslivet og dermed bankerne med computere samt software.

Og så er investorerne i de europæiske aktiemarkeder begyndt at blive en lille smule betænkelige med den amerikanske dollars rolle som slapsvans. Alene i indeværende uge har dollaren sat godt 1 pct. af sin værdi over styr i forhold til euroen, og investorerne er selvfølgelig bange for, at euroen nu har nået en styrke, hvor det kun er et spørgsmål om tid, inden det sætter sine spor i ordreindgangen til de europæiske eksportvirksomheder.

Oliepriserne irriterer
Olieprisen var ligeledes med på scenen, og under sin flirt med 100 dollars-niveauet havde den nemt ved at agere drillepind. Oliepriserne er nu steget så meget, at flere økonomer finder niveauet uholdbart, for næsten dagligt tvinges virksomhederne til at kalkulere med øgede omkostninger. Men de høje oliepriser gør også indhug i husholdningernes forbrugsevne, hvilket på sigt kan reducere ordrestrømmen til de virksomheder, som producerer forbrugsrelaterede produkter, og den vej rundt bremse væksten.

Aftenen forinden havde den amerikanske centralbank offentliggjort referatet fra det seneste FOMC-møde i slutningen af oktober, og det viste, at man ikke på forhånd havde bestemt sig for en rentesænkning, idet flere rådsmedlemmer var på vippen til at foreslå uændrede satser. Siden FOMC-mødet er der kommet en ny serie nedskrivninger i flere store banker og efterfølgende uro i aktiemarkederne, så investorerne satser fortsat på yderligere lempelser i pengepolitikken i USA. De er dog ikke længere så skråsikre på, at den næste rentenedsættelser kommer allerede til december, men de regner med, at Federal Reserve er klar med en lempelse til januar.

Selv om håbet om nye rentenedsættelser stort set var intakt i onsdagens markeder, var referatet fra FOMC-mødet i oktober med til at hælde en smule benzin på bålet. Federal Reserve er nemlig blevet mere forbeholdende efter at have kigget i krystalkuglerne, og med hensyn til den økonomiske vækst i 2008 er forventningerne bestemt ikke høje.

I forbindelse med kreditkrisen er bankerne angiveligt blevet mere forsigtige med at låne penge ud, og det kan forstærke de negative tendenser, der i øjeblikket kendetegner situationen på det amerikanske boligmarked. Sker det, stækkes husholdningernes muligheder for forbrug endnu mere, og det får centralbanken i Washington til at formode, at den økonomiske vækst i USA i værste fald lander i underkanten af 2 pct. i 2008.

Behov for sikker havn
De massive kursfald i aktiemarkederne skabte dagen igennem behov for en sikker havn at parkere investeringerne i, og i de fleste tilfælde faldt valget på de fastforrentede værdipapir. Men afviklingen af de mere risikobetonede engagementer fik også lov til at sætte et afgørende aftryk på udviklingen i valutamarkedet.

I stor stil lukkede investorerne deres såkaldte carry trade-forretninger, hvilket traditionen tro udløste en pæn efterspørgsel efter den japanske yen, og onsdag ved 16-tiden var kursen i dansk regning steget til 4,6345 kr. mod 4,5800 kr. aftenen forinden.

Schweizerfrancen lå heller ikke på den lade side, når det gjaldt om at udnytte rollen som tilflugtsvaluta, og ud på eftermiddagen var kursen steget til 455,75 kr. mod 454,50 kr. tirsdag aften.

Den amerikanske dollar havde derimod ikke meget at prale af, da den onsdag eftermiddag blev handlet til 502,75 kr. mod 504,00 kr. onsdag ved 18-tiden.


Læs også