Den bedste løsning

I 2005 kræver videnskabsminister Helge Sander (V) en løsning på et årelangt problem med kunders dobbeltbetaling. IT- og Telestyrelsen fremlægger to forslag. Det ene er ulovligt. Det andet ignoreres.

Da Teleklagenævnet sidste måned afgjorde, at TDC det seneste år har gjort brug af en ulovlig rabatordning, var humøret højt i stort set resten af branchen.

Ikke fordi afgørelsen trækker tæppet væk under TDC og IT- og Telestyrelsen, men fordi forventningen var, at IT- og Telestyrelsen nu ville kaste sig over den eneste tilbageværende løsning, der ifølge TDC's konkurrenter effektivt fjerner et årelangt problem med, at kunder betaler to gange til TDC for samme vare.

For at forstå, hvor højt humøret var, er det nødvendigt at flytte blikket to år tilbage.

Efter et årelangt tilløb er IT- og Telestyrelsen i 2005 efterhånden nået til samme erkendelse som TDC's konkurrenter: Det tidligere telemonopol får faktisk betaling to gange for drift og vedligeholdelse af kunders telefonledning, når forbindelsen bruges både til at ringe til tante Gudrun og koble sig på internettet med en såkaldt adsl-løsning.

Problemet med dobbeltbetalingen opstår, fordi TDC som ejer af det nationale telefonnet er sikret betaling for driften af telefonforbindelsen gennem det månedlige telefonabonnement. I dag koster et TDC-telefonabonnement årligt 1.548 kr., og det er penge herfra, som selskabet bruger til at holde telefonnettet i topform.

Men i takt med at flere og flere danskere bruger samme telefonforbindelse til at koble sig på internettet, kommer kunder tillige til at betale for driften af telefonforbindelsen via det månedlige adsl-abonnement.

Ifølge Cybercity har dobbeltbetalingen siden 2000 sikret TDC en ulovlig indtægt på mere end en mia. kr.

I november 2005 er sagen efterhånden så politisk betændt, at videnskabsminister Helge Sander (V) giver IT- og Telestyrelsen opgaven at finde en brugbar løsning, som én gang for alle sætter en stopper for dobbeltbetalingen. Derfor må styrelsen hårdt presset trække i arbejdstøjet.

På daværende tidspunkt er skønnet, at 400-500.000 danskere betaler dobbelt til TDC.

Tre måneder senere - i februar 2006 - indbyder styrelsen telebranchen til et møde, hvor flere selskaber præsenterer deres bud på, hvordan man kan komme TDC's ekstraregning til livs.

Efterhånden tegner der sig et billede af to løsninger, hvoraf den ene - foreslået af TDC - møder hård kritik fra en stort set samlet branche.

I stedet peges der fra flere sider på en løsning foreslået af Cybercity, som lægger op til at regulere på TDC's engrospriser.

Derfor er forbavselsen stor i mange selskaber, da TDC den 30. maj 2006 ud af det blå præsenterer en frivillig løsning, som indebærer, at selskabet er parat til automatisk at yde berørte kunder en månedlig samlerabat på 40 kr.

Rabatten vil således gælde både for TDC-samlekunder og kunder, der f.eks. har valgt et fastnetabonnement hos TDC og en ADSL-løsning fra konkurrenter som Cybercity, Telia eller Tele2.

Allerede den 9. juni gør Cybercity IT- og Telestyrelsen opmærksom på, at TDC's frivillige løsning synes at være i strid med teleloven, fordi den kræver, at TDC - for at give rabat - samkører egne og konkurrenters kundeoplysninger.

Cybercity følger advarslen op med en formel klage, som sendes til styrelsen den 16. juni.

Fire dage senere anbefaler IT- og Telestyrelsen TDC's frivillige løsning overfor partierne bag det nuværende teleforlig. Det sker imidlertid, uden at styrelsen gør opmærksom på tvivlen omkring lovligheden af løsningen.

Efterfølgende har det vist sig, at TDC's pludselige initiativ til en frivillig løsning langt fra er kommet bag på alle. Papirer i sagen afslører således, at TDC og IT- og Telestyrelsen har drøftet rabatordningen allerede i midten af marts på et tidspunkt, hvor styrelsen officielt er pålagt at arbejde for at finde en brugbar brancheløsning.

Den 5. september 2006 samles teleforligskredsen for at tage endelig stilling til en løsning på dobbeltbetalingen.

IT- og Telestyrelsen, som sidder med ved bordet, anbefaler fortsat TDC-løsningen. Igen uden at gøre opmærksom på indsigelserne fra Cybercity.

Men flere teleordførere bringer spørgsmålet om løsningens lovlighed på banen, hvilket tvinger styrelsen til at gå hjem og udarbejde et notat, hvori IT- og Telestyrelsen for første gang gør politikerne opmærksomme på tvivlen omkring lovligheden af TDC-løsningen.

TDC's rabatordning træder i kraft den 1. oktober 2006.

Samme dag hæver TDC prisen på det faste abonnement for op imod to mio. fastnetkunder. Prisstigningen, som giver TDC en årlig ekstraindtægt på 240 mio. kr., begrundes med, at samlerabatten årligt ventes at koste 240 mio. kr., og det er ifølge TDC-ledelsen en regning, som selskabet ikke har tænkt sig at hænge på.

Et år senere - den 9. oktober 2007 - afgør Teleklagenævnet, at TDC's rabatordning overtræder teleloven.

Dermed vil mange sikkert mene, at IT- og Telestyrelsen - set i lyset af den bundne opgave stillet af videnskabsminister Helge Sander i november 2005 - automatisk retter blikket mod løsningsmodel nummer to, som sidste forår fik bred opbakning i branchen. Men det er ikke sket.

Siden klagenævnets afgørelse har styrelsen derimod været i tæt dialog med TDC omkring en alternativ TDC-løsning, som skal løse dobbeltbetalingsproblemet.

Undervejs i forløbet har TDC bekræftet, at man er fortsat med at bruge samlerabatten. Det sker øjensynligt helt frem til den 20. november, hvor TDC præsenterer en tilrettet udgave af rabatordningen.

Ud over at hæve den månedlige rabat fra 40 kr. til 45 kr. synes eneste ændring at være, at berørte kunder fremover selv skal tage kontakt til deres teleselskab for at få rabatten udbetalt.

Forløbet omkring valget af TDC's rabatordning har allerede fået Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet til at kræve en kulegravning af IT- og Telestyrelsens håndtering af sagen. Indtil videre har videnskabsminister Helge Sander vægret sig ved ideen og peger i stedet på, at sagen først bør drøftes i teleforligskredsen.

Og humøret i branchen?

De foreløbige meldinger peger på, at det hos mange af TDC's konkurrenter kunne være bedre.

Læs også