Vokseværk

British Land Co køber op

STORBRITANNIEN British Land Co Plc køber Pillar Property Plc for 811 mio. pund (8,8 mia. kr.) med henblik på at styrke sin position på det lukrative marked for såkaldte out-of-town detailhandelslokaler. Storbritanniens største ejendomsinvesteringsvirksomhed målt på aktiver betaler 8,55 pund pr. aktie, eller 7,5 pct. over Pillars slutkurs, dagen før sløret blev løftet for tilbudsforhandlingerne. Efterspørgslen efter butikslokaler uden for byområderne er fortsat stor, dels fordi detailhandlen gerne vil have en lavere husleje, og dels pga. lovgivningsmæssige begrænsninger på etableringen af nye butikscentre. Overtagelsen af Pillar, Storbritanniens største butikscenter-administrator, er British Lands første, siden topchef Stephen Hester overtog roret i juli 2004.

Reuters..

Læs også
Top job