Positive USA-takter

Amerikansk underskud formindsket

INDUstriemballage Brdr. Hartmanns salg gik en anelse tilbage i første kvartal af 2005, men resultatet af driften vendte til et overskud på 18 mio. kr. fra et underskud på fem mio. kr. i samme periode af 2004. Det skyldes især udviklingen i de amerikanske aktiviter, da underskuddet her blev indsnævret. På det nordamerikanske marked fik selskabet et negativt resultat af driften på 18 mio. kr. - omkring en halvering i forhold til samme kvartal sidste år, da underskuddet var på 34 mio. kr. For hele året venter selskabet en halvering i forhold til 2004.I Europa er driften forbedret to mio. kr. til et overskud på 32 mio. kr. og i Sydamerika blev overskuddet af driften på tre mio. kr. mod en mio. kr. i samme kvartal af 2004.

For hele 2005 fastholder selskabet de udmeldte forventninger fra årsrapporten for 2004. De lød på en nettoomsætning på 1600-1650 mio. kr. og et primært resultat på ca. 50 mio. kr. og et resultat efter skat på ca. 25 mio. kr.RB-Børsen..

Læs også
Top job