Røgen har lagt sig

sundhed Den 15. august trådte rygeloven i kraft, og ramaskriget fra rygerne gjaldede landet over. Men hvordan går det egentlig med loven ude på de danske arbejdspladser - 101 dage efter den blev indført?

Anette Hoelgaard må have jakken på, når rygetrangen melder sig. Siden den 15. august, da den nye rygelov trådte i kraft, er hun nemlig blevet sendt udenfor. Hendes arbejdsplads, virksomheden Terma i Lystrup ved Århus, har indrettet rygekrog på fliserne ved et lille træskur, og det er her, hun søger hen i sine røgpauser.

»Jeg synes, det fungerer helt fint,« siger Anette Hoelgaard.

Hun var ellers skeptisk over for rygeloven, da Morgenavisen Jyllands-Posten mødte hende i sommer, men på trods af, at hun tidligere måtte ryge på sit eget kontor, har det ikke ændret hendes hverdag nævneværdigt. Anette Hoelgaard sammenligner de nye regler med at være på kursus, hvor man må ud og ryge i pauserne - her bestemmer hun bare selv, hvornår hendes pauser ligger.

»Der var jo en farlig tumult, inden loven blev indført, men jeg har nu vænnet mig hurtigt til det. Men man må også vælge sine kampe - det er spild af energi af kæmpe imod en lovgivning,« siger hun, der har skåret smøgforbruget ned fra en hel til en halv pakke om dagen, nu hvor hun ikke længere kan pulse foran computerskærmen. Et fuldstændigt rygestop er dog ikke noget, hun overvejer.

I rygerhjørnet gør virksomhedens kantine sit til at hygge om de nikotinafhængige - tit står der frisk kaffe og en lille seddel med ”godmorgen” eller ”god weekend” til dem på en grøn mælkekasse.

I Termas produktionsafdeling har man ikke mærket til de nye rygeregler.

Det er nemlig omkring fire år siden, at der blev indrettet tre rygerum. Et af dem ligger i et gammelt forsendelsesrum, som bliver helt tåget, da medarbejderne samles til kaffe, snak og cigaretter i formiddagspausen kl. 10.15.

Udover de fælles pauser styrer rygerne selv deres trang til smøger ved at stemple ud og ind.

»Hvis vi var blevet sendt helt ud, ville jeg nok overveje at droppe cigaretterne i arbejdstiden. I hvert fald om vinteren! Men som det ser ud, har rygereglerne ikke haft nogen som helst betydning for os,« siger en af rygerne, Kirsten Kahr Ovesen, som er operatør.

Ingen konflikter
Hos såvel Dansk Erhverv og Dansk Industri mener man, at de nye rygeregler er blevet smertefrit effektueret på arbejdspladserne:

»Lige omkring rygelovens ikrafttrædelse modtog vi en hel del afklarende spørgsmål om, hvad der f.eks. kunne stå i rygepolitikkerne, og hvordan man skulle håndtere rygepauserne,« fortæller Christoffer Skov, der er konsulent for arbejdsmiljø og overenskomster i Dansk Industri.

Men siden midten af august har DI hørt meget lidt fra virksomhederne.

»Derfor er det vores klare indtryk, at virksomhederne har godt styr på det, og at det ikke har ført til væsentlige konflikter mellem medarbejdere og arbejdsgivere. Vi må gå ud fra, at de har snakket sammen og fundet frem til nogle gode løsninger,« siger Christian Skov og forklarer, at det ville være endt på DI's bord, hvis der var opstået konflikter.

Rygestop: Ikke for storrygere
Umiddelbart ser det altså ud til, at de danske rygere har tilpasset sig de nye rygeregler. Men det er endnu ikke sikkert, om det også får dem til at skodde cigaretterne.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser erfaringerne, at omkring 70 pct. af alle rygere har prøvet at stoppe, men det er sværere for nogle grupper at holde op end andre. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at rygere, der ryger mindre end 15 cigaretter dagligt, oftere har held med rygestop end storrygere, som ryger over 15 cigaretter om dagen. Derfor kommer den samlede rygergruppe i stigende grad til at bestå af storrygere.

Chancen for at have succes med et rygestop hænger desuden sammen med uddannelse, viser undersøgelserne. En ryger med 15 års skolegang har over tre gange større sandsynlighed for at holde op med at ryge i forhold til en ryger, som har gået i skole i 10 år.

Og lige præcis de højtuddannede skal efter nytår til at lede længe efter cigaretterne.

Siden 15. august har rygeloven naturligvis også været gældende på Aarhus Universitet, der med fusionen i år med Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks JordbrugsForskning nu er Danmarks næststørste universitet. Fra 1. januar 2008 skal universitetets ca. 35.000 studerende og ca. 9.000 fuldtidsansatte til at affinde sig med endnu skrappere rygeregler. Pr. nytår indføres der nemlig totalt indendørs rygeforbud på hele universitetets område. Det bliver dermed kun tilladt at ryge udendørs:

»Skal man ryge efter 1. januar 2008, så er det ud. Vi indretter udendørs rygepladser, og man må også ryge på altanerne. Men derud over er det slut med rygning på universitetet,« siger arbejdsmiljøkonsulent, Anders Kragh Moestrup, Teknisk Forvaltning på Aarhus Universitet.

Fredagsbar uden røg
Det kommende indendørs rygeforbud gælder også ved receptioner, fredagsbarer, fester eller lignende, der foregår i universitetets lokaler. Siden august har det været småt med kritikken af de nye rygeregler.

»Umiddelbart har vi ikke hørt brok over rygereglerne, som indtil nytår betyder, at man godt må ryge på ene-kontorer. Men det er også slut til nytår. Vi vil dermed ikke længere udsætte studerende eller personalet for passiv rygning,« fortæller Anders Kragh Moestrup.

Medarbejderne og de studerende er inviteret til et stort temamøde i næste uge om netop de nye rygeregler på universitetet. Et af de emner, som måske vil komme på dagsordenen, er ikke-rygernes konstatering af, at rygerne med de kommende rygeregler får mere synlige rygepauser. Og hvad skal ikke-rygerne så have i stedet? Skal de have mere i løn eller sættes ned i arbejdstid?

»Vi har hørt kommentarer i den retning, men det er ikke et emne, som vi har tænkt os gøre noget ved. Det kan jo være, at rygerne er mere effektive i deres arbejde, når de har haft en rygepause,« siger Anders Kragh Moestrup, Aarhus Universitet.

BRANCHENYT
Læs også