Dansker jagter kinesiske superforskere

Det gælder om at hægte sig på de kinesiske forskermiljøer, inden de kører EU og USA agterud. Vi har mødt manden, der på frierfødder skal nærme sig de kinesiske forskere.

Der skal skabes kontakter mellem danske og kinesiske forskermiljøer, og det gælder om at slå til nu. For om få år vil både Europas og USA's forskning være kørt agterud af Kinas 1,2 mio. forskere, 25 mio. nye studerende hvert år på de videregående uddannelser - samt 68 mio. med en videregående uddannelse.

Manden, der skal løfte opgaven, er 41-årige Anders Kjær, som for få måneder siden er tiltrådt stillingen som videnskabs-attache i Shanghai.

Målet er at knytte bånd mellem førende danske og kinesiske forskere og uddannelsesinstitutioner.

»Sagen er, at kineserne med næsten skræmmende hastighed er ved at indhente forskningsmiljøerne i USA og Europa. Derfor gælder det om at hægte sig på nu, for om få år kan man meget vel tænke sig, at døren bliver lukket, når vi kommer og banker på. Kineserne venter ikke,« siger Anders Kjær, der henviser til, at Kina i dag bruger omkring 1,5 pct. af sit bruttonationalprodukt på forskning - og øger beløbet med ca. 15 pct. om året.

Nobel-priser forude
»Der er ikke tvivl om, at kineserne i de kommende år vil gå efter flere Nobel-priser. Som det er nu, ser forskningsmiljøerne meget forskellige ud. Som gennemsnit er de stadig bagud, men på visse områder er de førende,« siger Anders Kjær og henviser til et stort dansk-kinesisk projekt, som har kortlagt grisens dna.

Et andet projekt foregår via Lundbeckfonden, der har doneret 60 mio. kr. til et projekt, hvor topforskere i Danmark og Kina i de kommende fem år skal samarbejde om at finde årsagerne til, at nogle mennesker er arveligt disponeret for at få alvorlige kredsløbssygdomme i en tidlig alder. Målet er at finde nye veje til forebyggelse og behandling.

På sigt er det tanken, at Anders Kjær skal have penge med fra den danske stat til at løbe projekter i gang.

»Det er planen, at vi kommer på finansloven fra næste år. Det er nødvendigt at have penge med, hvis man vil sikre, at projekterne ikke løber ud i sandet. I dag eksisterer samarbejderne næsten kun på personlige relationer. Vi vil understøtte de bedste ved at gøre dem formelle og permanente.«

Fokus
Anders Kjærs fokus vil i første omgang være at overvåge aktiviteterne på Kinas fire største universiteter: Tsinghua og Peking University i Beijing samt Jiaotong og Fudan University i Shanghai.

»Perspektiverne er enorme. Ikke mindst på miljøområdet, hvor kineserne har store udfordringer. F.eks. står Shanghai foran opbygningen af Chongming Island som en miljøvenlig ø, hvor der satses massivt på bæredygtige løsninger - f.eks. vindenergi.

Den danske videnskabsattache hører under Innovation Center Shanghai, der skal hjælpe danske virksomheder med at etablere sig i Kina, finde samarbejdspartnere og nye teknologier i Kina.

Danmark har et lignende center i Silicon Valley i USA og endnu et center er på vej i München.

Anders Kjær er uddannet geograf med sidefag i Østasien. Han har desuden en fortid i Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt på Københavns Universitet.

peter.nyholm@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også