HK tabte fyringssag

En virksomhed må selv bestemme, hvem der skal fyres - uanset alder. Sø- og Handelsretten har afgjort, at en virksomhed ikke brød nogle regler ved at fyre en 62-årig medarbejder.

Fagforbundet HK var overbevist om, at der var tale om aldersdiskrimination og prøvede sagen ved retten. Forbundets juridiske afdeling overvejer nu, om sagen skal ankes til Højesteret. Sagen handler om en 62-årig lagermedarbejder med 33 års anciennitet, der blev fyret, da virksomheden måtte skære ned. I Dansk Erhverv glæder advokat Marianne Andersen sig over dommen. »Den fastslår, at alder ikke i sig selv giver en særlig beskyttelse. Det viser, at lønmodtageren må påvise klare forhold, der viser, at alder har haft betydning for virksomhedens beslutning, før der er en sag. Og medarbejderens objektive alder er altså ikke tilstrækkelig,« siger hun.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også