Telekæmpe tabte sag

Deutsche Telekom, der er det største teleselskab i Europa, har tabt en sag ved EF-Domstolen om pligten til at indhente myndighedernes godkendelse i forbindelse med en takstindførelse.

Deutsche Telekom havde indbragt en kendelse fra 2004, der gik imod selskabet, som ifølge kendelsen ikke havde indhentet de fornødne tilladelser ved indførelse af nye telefontakster året forinden. Ifølge regler fra 1996 skulle teleselskaber med en dominerende markedsposition indhente nævnte tilladelser. Deutsche Telekom hævdede, at reglerne ikke gjaldt efter 2002 og overgangen til nye EU-regler på telekommunikationsområdet i medlemslandene.

Bloomberg

BRANCHENYT
Læs også