Bedre end ventet

Trods færre private personbiler og lastbiler på MolsLiniens færger er resultatet bedre end ventet, oplyser rederiet i en kvartalsredegørelse.

»Mols-Linien realiserede i årets første tre kvartaler af 2007 et samlet resultat før tonnageskat, som er bedre end i den tilsvarende periode i 2006 - og bedre end ventet for perioden,« hedder det. Rederiet fastholder forventningerne for hele året om et samlet overskud efter skat i 2007 i intervallet 55-70 mio. kr. Antallet af erhvervsbilister på hurtigfærgerne, som udgør over 60 pct. af rederiets kunder, er i de første ni måender af i år vokset med yderligere ca. 8 pct., mens antallet af privatbilister og fritidskunder er faldet tilsvarende. »Stigningen i antallet af erhvervskunder, som benytter Mols-Liniens hurtigfærger, er et direkte resultat af rederiets konstante og målrettede arbejde med at forbedre servicekoncepterne til netop dette kundesegment,« skriver Mols-Linien.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også