Victoria nedjusterer

Victoria Properties nedjusterer sine forventninger til 2007-resultatet i forbindelse med ni-månedersresultatet.

Herefter ventes et overskud på 13-15 mio. euro før skat mod tidligere ventet 16-18 mio. euro. »Nedjusteringen begrundes med urealiserede tab på rentesikringsaftaler som følge af de seneste måneders renteudsving,« forklarer selskabet. Der er i resultatet medregnet gevinster på rentesikringsaftaler på i alt netto 1,1 mio. euro i perioden. I tredje kvartal 2007 har koncernens rentesikringsaftaler givet et urealiseret tab på 1,4 mio. euro som følge af de seneste måneders renteudvikling. Efter periodens udløb er det urealiserede tab steget med 0,8 mio. euro til i alt 2,2 mio. euro. Victoria Properties fik et resultat for de første ni måneder af i år på 9,9 mio euro før skat og 7,4 mio euro efter skat.

»Resultatet er påvirket af værdireguleringer på investeringsejendomme på 10,6 mio. euro,« anfører selskabet.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også