EU-vejen fra højttaler til varemærke

Vi har tidligere skrevet om andre virksomheders brug af et registreret varemærke.

På Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked i Alicante, Spanien bliver ansøgninger om registrering af EU-varemærker grundigt tjekket, og kontoret tager stilling til, om registrering kan foretages. For at blive registreret er det en forudsætning, at et varemærke har særpræg.

Vurderingen er vanskelig, og Harmoniseringskontoret kan - som alle andre - tage fejl.

En vare som varemærke En vare kan, hvis den har det fornødne særpræg, godt være et varemærke i sig selv. Den verdenskendte danske virksomhed B&O gjorde derfor forsøg på at få registreret en højttaler, ”blyanten”, som har en tredimensionel form bestående af en lodret, blyantformet søjle med en rektangulær plade fastgjort på den ene side. Punktet for ”Blyanten” forbindes til et fladt fundament. B&O beskriver selv formen som ”orgel-pibe”.

B&O ankede afslag Harmoniseringskontoret i Alicante afviste i første omgang, at ”blyanten” havde særpræg, hvorefter B&O appellerede afgørelsen til Appelkammeret, som stadfæstede.

B&O gav ikke op og indbragte derfor sagen for Retten i første instans i Luxembourg.

Kundekredsens opmærksomhed Retten har tidligere fastslået, at bedømmelsen af, om et varemærke har særpræg, bl.a. må ske på baggrund af opfattelsen af mærket hos den relevante kundekreds. I denne sag er den relevante kundekreds, efter rettens mening, alle gennemsnitsforbrugere i EU, idet enhver forbruger kan være interesseret i at købe de pågældende varer.

Publikums niveau af opmærksomhed er dog højere for varer af høj værdi eller til ekstraordinær brug end ved dagligdags forbrugsvarer.

Retten anerkendte, at graden af opmærksomhed, når det gælder kundekredsen til ”blyanten” er højere på grund af bl.a. det teknologiske niveau, og at gennemsnitsforbrugeren således kun køber produktet efter særlig nøje undersøgelse.

Sværere at få registreret varen Når det drejer sig om varemærkeansøgninger til selve varens form, er det sværere at bevise særpræg end ved ansøgning om registrering af ord- eller figurmærker. Gennemsnitsforbrugeren er nemlig ikke vant til at fastslå varens oprindelse ud fra dens form eller emballage. Det er derfor sværere at bevise særpræg i denne sag end i ”almindelige” sager om registrering af varemærker.

Bemærkelsesværdigt design For at have særpræg skal en vare derfor adskille sig betydeligt fra markedets norm eller branchesædvane. Retten fandt, at det var tilfældet, fordi ”blyanten” har et bemærkelsesværdigt design, som adskiller sig fra almindelige højttalere. ”Blyanten” huskes nemt, og retten anerkendte, at højttaleren rent faktisk ligner en blyant eller en orgelpibe. ”Blyanten” har specifikke kendetegn, som gør det muligt at fastholde kundekredsens opmærksomhed.

Retten gav herefter B&O medhold og tilsidesatte dermed Harmoniseringskontorets beslutning. Dommen er interessant og må give andre virksomheder blod på tanden i lignende sager. Særligt fordi den gennemgår de krav, som skal være opfyldt for, at en vare selv kan udgøre et varemærke, dels fordi den viser, at det kan betale sig at kæmpe for at bevise, at Harmoniseringskontoret kan tage fejl.

Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen analyserer i denne spalte hver anden uge den seneste udvikling i EU-ret.

BRANCHENYT
Læs også