Advokat- og revisorudgifter ved køb af selskaber

Udgifter til advokat og revisor ved køb af en virksomhed kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Men købes virksomheden i form af aktier i et selskab, har skattevæsenet hidtil afvist fradragsret. Denne særlige praksis er nu blevet underkendt af Højesteret.

Udgifter til advokat og revisor ved køb af en erhvervsvirksomhed kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Men blev virksomheden købt i form af aktier i et selskab, har skattevæsenet hidtil afvist fradragsret. Skattevæsenets særlige praksis er nu blevet underkendt af Højesteret.

Mange skatteydere må forventes at kunne rejse krav om tilbagebetaling af skatter.

I dansk skattelovgivning gælder den grundlæggende regel, at udgifter ved drift af en erhvervsmæssig virksomhed kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Det er ikke alle udgifter, der kan fratrækkes skattemæssigt, selv om udgiften er erhvervsmæssig. Udgifter til etablering eller udvidelse af en bestående virksomhed anses - måske lidt overraskende - ikke som en udgift vedrørende driften af en virksomhed. Der er derfor som den ganske klare hovedregel ikke fradragsret for udgifter til etablering eller udvidelse af virksomhed. Dette gælder, selv om virksomheden efterfølgende viser sig at blive endog meget givtig med et større overskud til beskatning.

Denne begrænsning i fradragsretten har rod i statsskatteloven fra 1903. Efter denne lov er der kun fradragsret for udgifter med direkte forbindelse til den løbende indtjening. Udgifter afholdt med det formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag kan derimod som det ganske klare udgangspunkt ikke fratrækkes.

Det betyder f.eks., at der efter denne gamle lov ikke er fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter med henblik på en senere kommerciel udnyttelse af et nyt produkt, projekteringsudgifter, udgifter til udarbejdelse af aktionæroverenskomster m.v. I et vist omfang er der repareret herpå med nogle særlige lovregler (særregler).

Særregel om advokat og revisoromkostninger
I 1991 blev der vedtaget en særlig regel, der gav mulighed for at fradrage visse etableringsudgifter. Med de ændrede regler blev det således muligt at fratrække udgifter til advokat og revisor, når udgifterne afholdes i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.

Særreglen var et led i den daværende regerings oplæg til vækst og beskæftigelse i 1990'erne. Med reglen ønskede man at styrke den fremtidige erhvervsudvikling ved at tilskynde både nyetablerede og igangværende virksomheder til øget vækst.

I de nye regler blev samtidig fastslået, at udgifter, der skatteretligt må anses som tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et aktiv ikke giver anledning til fradragsret. Sådanne udgifter skal således fortsat behandles på samme måde som den resterende købe- eller salgssum. Hvis etablering af en virksomhed eksempelvis omfatter køb af en fast ejendom, vil advokatudgifter til udarbejdelse af skøde fortsat skulle tillægges anskaffelsessummen for ejendommen. Er der tale om en afskrivningsberettiget ejendom, kan udgifterne herefter afskrives - og skal ellers fragå i avancen ved et senere salg af ejendommen.

Køb af selskab
De fleste erhvervsdrivende vil selvsagt foretrække fuld fradragsret for en udgift frem for afskrivningsret, eksempelvis med 5 pct. i 20 år.

Omvendt har skattevæsenet haft den opfattelse, at usædvanligt mange udgifter ved etablering eller udvidelse af en virksomhed har skullet anses som et tillæg til en købesum m.v.

Samme synspunkt har skattevæsenet anlagt, hvor etablering eller udvidelse af en virksomhed er sket ved køb af aktier i datterselskaber m.v. Dette har medført, at skattevæsenet i meget vidt omfang har nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med et sådant aktiekøb.

Med en dom fra Østre Landsrets fra 2005 har domstolene tilsluttet sig skattevæsenets fortolkning af reglerne.

Den konkrete sag drejede sig om et holdingselskab, hvis eneste aktivitet var at eje aktier i datterselskaber, der handlede med papirvarer og kontorartikler. Holdingselskabet købte nu endnu et selskab inden for samme branche.

Skatteministeriet var for så vidt enig med holdingselskabet i, at selskabets udgifter til advokat og revisor var afholdt i tilknytning til udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Men ministeriet mente ikke, at udgifterne kunne fratrækkes. Udgifterne skulle i stedet anses som et tillæg til købesummen for aktierne i datterselskabet og kunne således (kun) fradrages ved opgørelsen af en eventuel fortjeneste ved et senere salg af aktierne. Og det vil i praksis indebære, at fradraget var mistet, hvis aktierne i datterselskabet ikke blev solgt inden tre år efter købet.

Østre Landsret var enig i Skatteministeriets synspunkt, og afviste fradragsret for udgifterne til advokat og revisor i købsåret. Denne linje slog snart efter igennem i skattevæsenets praksis på området.

En ny dom fra Højesteret
To af de sager om erhvervelse af aktier i erhvervsdrivende selskaber, der siden 2005 er blevet afgjort efter skattevæsenets praksis, er efterfølgende blevet anket til Højesteret - og er vundet af skatteyderne.

I de to sager har Højesteret taget stilling til den principielle afgrænsning mellem på den ene side de udgifter, der kan fratrækkes allerede på det tidspunkt, da der sker etablering eller udvidelse af en virksomhed, og på den anden side de udgifter, der skal tillægges købesummen.

I begge sager var der tale om udvidelse af en bestående virksomhed, og i begge sager antog Højesteret, at der var tale om sædvanligt benyttede former for virksomhedsudvidelse.

De udgifter til advokat og revisor, som sagerne angik, drejede sig navnlig om undersøgelse af de overtagne virksomheder (due diligence), rådgivning om skattemæssige og strukturelle forhold, forhandlinger, udarbejdelse af kontrakter og bistand ved gennemførelsen af erhvervelsen og kapitalforhøjelsen.

Sådanne udgifter måtte efter Højesterets opfattelse anses for almindeligt forekommende ved de foreliggende former for virksomhedsudvidelse.

Højesteret konstaterede nu, at med skattevæsenets hidtidige praksis ville stort set alle advokat- og revisorudgifter i forbindelse med køb af en virksomhed i selskabsform skulle anses som tillæg til købesummen for aktierne.

En sådan fortolkning var efter Højesterets opfattelse ikke i overensstemmelse med loven og stred mod lovens formål om at fremme virksomhedsvækst.

Udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etablering eller anlæg af virksomhed kunne efter Højesterets opfattelse kun anses som tillæg til anskaffelsessummen for aktierne, hvis udgifterne kunne henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve aktiekøbet, herunder udgifter til udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer og anmeldelser.

Andre udgifter til bistand fra advokat og revisor, herunder bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter, skulle således efter Højesterets opfattelse ikke anses for tillæg til købesummen, men ville kunne fradrages i købsåret.

Disse udgifter udgør i praksis oftest langt den største del af omkostningerne ved køb af en virksomhed.

Herefter fik skatteyderne, to selskaber, medhold i anken.

Konsekvenser af dommene
Med de to domme fra Højesteret er skattemyndighedernes strenge praksis på dette område blevet underkendt. Med dommene i hånden vil mange skatteydere i tilsvarende sager kunne kræve betydelige beløb tilbage i skat.

Der vil være mulighed for at få genoptaget skatteansættelser helt tilbage til indkomståret 1998.

Anmodningen om genoptagelse skal dog i mange tilfælde fremsættes senest seks måneder efter, at skatteyderen er blevet bekendt med højesteretsdommene.

BRANCHENYT
Læs også