HTS: Ledigheden blandt ufaglærte burde være nul

Arbejdsgiverorganisationen HTS har tusindvis af ledige job til ufaglærte, mens der stadig er ca. 14.000 langtidsledige. Det er et paradoks, mener HTS og langer ud efter jobcentre og a-kasser.

Trods tusindvis af ubesatte stillinger til ufaglærte medarbejdere inden for bl.a. handel, transport og service, er langtidsledighedskøen blandt ufaglærte stadig på ca. 14.000 personer.

Sådan burde det ikke være, mener arbejdsgiverorganisationen HTS og bakker dermed op om DA's kritik af, at ledige ikke kommer i job trods massiv mangel på arbejdskraft.

HTS peger særligt fingre ad de ufaglærte ledige, fordi det netop ikke kræver særlige kompetencer at bestride de ufaglærte job ud over, hvad der kan erhverves på f.eks. AMU-kurser.

»Det er et stort paradoksproblem, at vi har så mange ubesatte job til ufaglærte samtidig med, at der er mere end rigeligt med ledige ufaglærte, der har gået ledige i mere end tre måneder,« siger underdirektør Lars Storr-Hansen, HTS.

Når særligt de ufaglærte står for skud, skyldes det ifølge HTS også, at ufaglærte i princippet ikke er overkvalificerede til de ledige stillinger - som f.eks. en arkitekt eller ingeniør kunne være.

Opgørelser fra HTS viser, at der i alle landets regioner er tilstrækkeligt mange ufaglærte ledige til at dække behovet hos samtlige 5.000 HTS-medlemsvirksomheder.

HTS skyder skylden på a-kasserne og jobcentrene.

»Jobcentrene skal være bedre til at matche job og ledige, mens a-kasserne skal blive bedre til at sikre, at de mennesker, der modtager dagpenge og kontanthjælp, fordi de står til rådighed for arbejdsmarkedet, reelt også er til rådighed,« siger underdirektøren.

Hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, der står bag jobcentrene, erkender sekretariatschef Erik Holck Hansen, at der er paradoksproblemer.

Langt sejt træk
»Løsningen er et langt sejt træk og en tidlig og aktiv indsats over for de ledige. Niveauet af pålagt jobsøgning er eksploderet på det seneste, og det hjælper,« siger han.

Men arbejdsgiverne bærer også en del af skylden.

»Vi hører fra arbejdsgivere, at der er mange ledige stillinger, men når vi beder dem om at slå jobbene op på jobnet, sker det ikke i tilsvarende omfang. Det nytter ikke, at arbejdsgiveren ved, at han har en ledig stilling, hvis han ikke fortæller det til nogen. Vi putter ikke med topkvalificeret arbejdskraft i skufferne, men vi skal lige have adressen på, hvor de ledige skal sendes hen,« siger Erik Holck Hansen.

A-kassernes Samvirke retter tilsvarende kritik mod arbejdsgiverne.

»Branchen er ikke supergod til at få de ledige job ud over rampen. De job, der er slået op på jobnet, ligger jo ikke og visner,« siger sekretariatschef Torben D. Jensen. Han fremhæver, at faldet i arbejdskraftreserven aldrig har været større, end det er nu. Det vidner om, at medarbejderne i a-kasserne ikke sidder på deres hænder - ligesom det indebærer, at det er sværere at få de sidste ledige i job.

Det er Arbejdsdirektoratet, der fører tilsyn med, om a-kasserne overholder rådighedsreglerne.

»Vi har ikke nogen indikation på, at a-kasserne ikke gør, hvad de skal, i forhold til deres ledige medlemmer,« siger kontorchef Peter Hove.

Stikprøver viser, at a-kasserne i øjeblikket laver fejl i 4 pct. af rådighedsvurderingerne.

Det er et markant fald siden 1996, da tilsynet blev påbegyndt. Dengang var fejlprocenten over 30.

Kontorchefen understreger at fortolkningen af reglerne muligvis skal strammes, så ledige skal søge flere job for at kunne betegnes som ”aktivt jobsøgende”.

»Fokus på, om de ledige rent faktisk står til rådighed, skal skærpes. Fra 2008 vil vi derfor målrette en større del af vores tilsyn på, om de ledige er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende,« siger Peter Hove.

henrik.skov@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også