Nødvendigt med valutareform

Kina lover en justering af sin valuta forud for hårde forhandlinger denne uge med EU, der mener, at Kina slæber fødderne i handelssamarbejdet.

Kina bedyrede henover weekenden atter, at landet er i fuld gang med en reform af landets valutapolitik, der skal genskabe balancen i landets handel med udlandet - et ømt punkt i forhold til Kinas samhandel med både USA og EU.

Viceguvernør i Kinas centralbank Su Ning sagde, at en valutareform ikke blot er nødvendig for at balancere samhandelen med udlandet, men også vil sikre landets økonomiske vækst. Store dele af Kinas eksportvirksomheder konkurrerer på prisen, men lider under en lav effektivitet.

»Valutakursmekanisme vil hjælpe til med at forbedre den økonomiske struktur og medføre en opgradering af industrien,« sagde Su.

Meldingen kommer få dage før, Jean-Claude Trichet, chefen for den Europæiske Centralbank, tirsdag og onsdag skal mødes med repræsentanter for Kinas centralbank, og forud for EU-Kina-topmødet, der afholdes onsdag. Her skal Kinas valutakurspolitik og en række handelsspørgsmål diskuteres.

EU har sagt, at en af landets største bekymringer i øjeblikket netop er den kinesiske valuta - særligt efter kraftige stigninger i euroen i den seneste tid. En svag kinesisk valuta ses af brede kredse i EU som et skjult kinesisk statstilskud til eksportsektoren, der på grund af en kunstigt lav valuta er mere konkurrencedygtig.

EU mener, at bl.a. dette forhold har ført til et kinesisk overskud på handel med EU på hele 128 mia. euro i 2006. Tallet ventes at stige yderligere i år.

EU overtog sidste år USA's plads som Kinas største eksportmarked.

EU's handelskommissær, Peter Mandelson, der fredag ankom til Kina forud for onsdagens EU-Kina-topmøde, advarede om, at EU i fremtiden vil anlægge sager mod Kina ved bl.a. WTO, hvis ikke det bliver nemmere for europæiske virksomheder at få del i det kinesiske marked og genskabe balancen i samhandelen.

Forandring påkrævet
»Vi har brug for en stor forandring i Kinas indstilling til vort handelsforhold for at opnå håndgribelige resultater inden for markedsadgang, håndhævelse af immaterielle rettigheder og en begrænsning af overkapacitet. Vi har ingen planer om at søge bort fra dialog og samarbejde. Hvad vi vil gøre er at behandle Kina som en normal handelspartner i fremtiden, især ved at håndhæve reglerne, når det er nødvendigt,« sagde Peter Mandelson i en pressemeddelelse forud for mødet.

Meddelelsen understregede, at Kinas handelsoverskud med EU vil stige med 2,1 mia. euro i løbet af handelskommissærens besøg, og at Kina stadig importerer færre EU-varer end Schweiz.

Kinas valuta er steget med 8,7 pct. i forhold til dollaren, siden landet i 2005 devaluerede sin valuta. Valutakursen bestemmes efter hver handelsdag af den kinesiske centralbank ifølge en såkaldt "kurv af valutaer", men økonomer har ikke kunnet udregne vægtningen af de forskellige valutaer i denne kurv - et tegn på, at kursen fastsættes arbitrært af banken.

Kina har forsvaret det nuværende system med, at en enkelt drastisk opskrivning med yderligere 20 pct., som bl.a. amerikanske politikere har foreslået, vil have alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen i Kinas bærende eksportsektor og dermed kan få katastrofale samfundsmæssige konsekvenser.

Dollar-logik
Men chefen for Kinas centralbank, Zhou Xiaochuan, sagde dog i sidste uge, at han ønsker at se en styrkelse af dollaren. Udsagnet skal til dels ses i lyset af, at en stor del af Kinas valutareserver består af amerikanske statsobligationer, der mister deres værdi, når dollaren falder.

En stærkere dollar ville også lette en del af presset på den kinesiske renminbi fra andre valutazoner, bl.a. euroen. På grund af Kinas enorme reserver af udenlandsk valuta - i omegnen af 1.430 mia. dollars - holder valutamarkederne stærkt øje med signaler, der kunne antyde, at Kina vil dumpe dollars på de internationale markeder.

Kina og vestlige økonomer har tidligere sagt, at såvel EU's forbrugere som virksomheder nyder godt af de billige produkter fra Kina, og at en del af handelsoverskuddet skyldes, at europæiske virksomheder i stor stil har forlagt produktionen til Kina.

Kina forventes samtidig at gentage sin opfordring til EU om at løfte forbuddet mod handel med teknologi, der kan bruges i militært øjemed. Forbuddet har været på plads siden Tiananmen-massakren i 1989, og flere af EU's store våbenproducenter har forgæves forsøgt at få det afskaffet.

Søndag ankom den franske præsident, Nicholas Sarkozy, til Kina i spidsen for en handelsdelegation med deltagelse fra landets største virksomheder. Sarkozy, der ledsages af syv ministre, men som lod sin minister for menneskerettigheder, blive i Paris for ikke at vække kinesernes harme og sikre Frankrig adskillige store ordrer, ventes også at rejse spørgsmålet om Kinas valutakurspolitik under besøget.

»Vi ønsker at etablere et harmonisk og retfærdigt forhold mellem dollaren, euroen, yen'en og yuan'en,« sagde en embedsmand fra præsidentens kontor ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den franske avis La Tribune rapporterede i sidste uge, at Kina under besøget vil bestille 150 Airbus-fly.

jes.randrup@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også