Fremtidens bolig skal vise os frem

Glas fra gulv til loft i fremtidens trendy bylejlighed skal være den forjættede vej til at bryde den isolation, vi oplever foran skærmen på vores arbejde. Boligen skal være åben, så vi kan kigge ud på andre mennesker - og ikke mindst så de kan kigge på os.

Et enkelt kig ind i fremtiden kunne gøre vores ejendomsinvesteringer på boligområdet til en ubekymret affære. Desværre er der ingen, der tilbyder det ægte fremtids-kig, så prognoser og tendenser må gøre sit til at skabe fremtidsbilledet.

Peder Duelund Mortensen, der er lektor og institutleder på Kunstakademiets Arkitektskole, er en af dem, der følger arkitekturen tæt, som den ser ud lige nu.

Han mener, at den nære fremtid kan ses på arkitekturen nu, men at den også pejler nogle mere fjerne fremtidstendenser.

De er dog ikke sådan lige at putte ind i én enkelt kasse. Der var det nemmere i 1970'erne, hvor man ifølge ham lettere kunne sige, at der kun var en eller to måder at leve på.

»Dengang var der en forestilling om, at man kunne bo i et parcelhus eller i en udlejningsbolig - og så var en familie én med en far, en mor og to børn. Det har ændret sig,« siger han og konkluderer, at man i dag i høj grad ser boliger i mange forskellige udgaver, men at der også er tværgående tendenser.

»I byerne skal der være mange etager og meget glas, og det er meget udadvendt og åbent. Men selv om bygningen står på jorden i byen, så bliver der ikke skabt en bymæssig relation. Det er et åbent byggeri, men det er kun åbent mod sig selv,« siger han og nævner Ørestaden som eksempel.

I Ørestaden og mange af de andre områder, hvor man ser de store glaspanoramavinduer, mangler bylivets udvekslende element. Folk møder ganske enkelt ikke hinanden.

Paradoksfyldt fremtidsbolig
Peder Duelund Mortensen mener, at der ligger et stort paradoks i fremtidens boliger, fordi vi med de store glaspartier gerne vil vise os frem og udfordre mødet mellem det private og offentlige.

»Vi vil gerne bryde den isolation, som vi for eksempel oplever på arbejdet, hvor vi er meget skærmfikserede. Mange vil gerne bryde den cirkel, og det kan vi gøre, når vi kommer hjem - i vores glas-dagligstue. Paradokset er, at der ikke er nogen at kigge ud på, og der er heller ikke nogen, der kigger på os. Der er ingen, der løfter et øjenbryn, hvis man går nøgen rundt i en lejlighed i Ørestaden.«

Én ting er, at vores boliger er blevet meget anderledes end dengang for 30-40 år siden, en anden er, at vores familier ikke kan generaliseres til at bestå af far, mor og de to børn. Der er mange forskellige måder at leve på. Mange bor alene, nogle i fællesskab og nogle har en kæreste men bor hver for sig. Derudover er der også mange, der har en fritidsbolig og måske har en anden bolig i udlandet.

»Det gør, at rigtig mange har fået et nyt forhold til deres bolig. Boligen er i høj grad blevet en vare og ikke noget, der kun udgør rammen om ens liv. Det er stadig et hjem for mange, men det er også et objekt for investering - og et mere åbent tilholdssted,« siger lektoren fra Arkitektskolen.

Fleksibilitet er vigtigt
Når han skal male fremtidsudsigterne med den brede pensel, er der ud over tendensen med glasbygningerne også et andet tværgående træk.

Det er ønsket om fleksibilitet. Den finder man blandt andet i New Yorker-lejlighedernes ”lofts”, som er både store, åbne og rå.

»Den tendens vil helt klart fortsætte, selv om den også møder nogle modstrømme. Det handler også om, at vi har skiftende behov, alt efter hvor vi befinder os i vores liv. Når man er ung, vil man gerne have det her store, åbne rum, og når man får børn, vil man gerne have flere rum. Det kan kun ske på bekostning af, at der kommer mindre åbenhed og fleksibilitet,« siger Peder Duelund Mortensen.

Han forklarer, at det også vil have betydning for de arkitektoniske kvaliteter, der kan være i de åbne lejligheder med lys og luft.

To fremtidige former
Han mener, det bliver arkitekternes fremtidige udfordring; at få boligerne til at imødekomme de forskellige krav, man har på forskellige tidspunkter i livet.

Hans bud er, at nogle dele af boligen skal have en mere fast form og tyngde, mens andre dele er mere foranderlige. Så det bliver en blanding af de to former.

»For eksempel kan man have en stor patio, et større rum man ikke gør så meget ved. Omkring det rum kunne de mere specielle rum ligge, som for eksempel køkken, bad, arbejdsnicher og soveværelse. De skal være fleksible, så man kan ændre dem til det, man har behov for.”

Hvis Peder Duelund Mortensen skulle give et godt råd til en investor, så skulle det være at købe en nedslidt fabriksbygning i byen - for eksempel i Valby - og bygge lejlighederne op efter principperne med en patio og fleksible rum udenom.

Kig i lokalplanen


Niels Bøttger-Rasmussen arbejder blandt andet med boliger i Institut for Fremtidsforskning.

Han ville sætte sine sparepenge på en bybolig lige som Peder Duelund Mortensen. Og så ville fremtidsforskeren tage et grundigt kig i lokalplanen for området. Man skal se på, hvordan man kan bidrage til at gavne byudviklingen og dermed være med til at få området til at stige i værdi.

Byboligerne trækker
Fremtidsforskeren mener, at byen vil blive stadig mere attraktiv. Den udvikling, man så for ti-15 år siden, hvor folk ville ud i det grønne, er ebbet ud.

»Urbaniseringen ser ud til at fortsætte, og det skaber et pres på byen. Derfor vil der blive bygget i højden,« siger han.

Med hensyn til arkitekturen mener han, vi vil se flere forskellige stilarter, men det er vigtigt for folk, at deres bolig ikke bare ligner alt det andet.

»Byggeriet skal have karakter, sådan som man for eksempel ser det i gamle siloer eller idéerne til Carlsberg-grunden. Det skal være værdi. Men det vil selvfølgelig også koste mere, så det kan godt være, at udviklingen vil blive begrænset,« siger Niels Bøttger-Rasmussen.

Prisen har også betydning for kvadratmeterne i bylejlighederne, og lejlighedernes størrelse får folk til at tænke alternativt med indretningen.

Nogle dropper måske det store køkken og laver en madbar, hvor man hurtigt kan anrette maden fra Irma City.

»Man tænker meget over, hvordan man kan indrette sig bedst, og så bruger man livet udenfor som en slags ekstra kvadratmeter,« lyder forklaringen fra fremtidsforskeren.

Det glemte parcelhus
Man skal selvfølgelig ikke glemme parcelhuset, som traditionelt har været børnefamiliernes valg nummer et.

»Mange er dog kommet godt op i årene, før de rykker ud i parcelhuskvarterne. De er i slutningen af 30'erne og i starten af 40'erne, fordi det er så attraktivt at blive i byen. Derfor skubber man det foran sig,« siger Niels Bøttger-Rasmussen og tilføjer, at mange bliver overrasket over at komme til parcelhuskvartererne.

De er ikke som dengang, man selv voksede op i sådan et område. Dengang var der masser af børn at lege med, men nu er det blevet til sølvbrullupskvarterer.

Derfor mener fremtidsforskeren, at kommunerne skal være bedre til at se på, hvordan de kan få det bedste ud af områderne, så børnefamilier er et sted og seniorerne et andet.

»Idealet har altid været, at det var godt at blande folk. Men folk efterspørger dem, der ligner dem selv,« siger han.

Vælger man parcelhus-livet, vil fremtiden formentlig byde på flere kvadratmeter, og så spår Niels Bøttger-Rasmussen, at energi-huse vil vinde mere frem.

»Det er et spørgsmål om penge, fordi man kan spare 20.000 kroner om året på varmeudgifter. Men man tænker også på hele klimadebatten.«

Læs også