Manden med sparepæren

profil Göran Wilke har siden 1997 stået i spidsen for Elsparefonden, der årligt bruger knap 100 mio. kr. på at få danskerne til at bruge mindre el.

Når han først begynder at tale om el, er han svær at stoppe. Engagementet hos den 54-årige sekretariatschef i Elsparefonden, Göran Wilke, er højt. Oprindeligt er han kerneforsker af uddannelse, men i dag bruger han det meste af sin tid på at få danskerne til at bruge mindre strøm.

Selvom forbruget ikke er faldet de seneste 10 år, tror han på, at det kan lykkes danskerne at reducere elforbruget til det halve i løbet af de kommende 10-20 år.

»Hvis en tyv stjal alle danskernes elektriske apparater, og vi alle sammen købte nye energieffektive erstatninger i morgen, var vores forbrug det halve,« siger han.

Det ville betyde, at danske forbrugere med ét ville spare otte mia. kr. på elregningen om året. I dag ligger det årlige elforbrug på omkring 16 mia. kr.

Så let går det næppe, erkender Göran Wilke, men en stigende opmærksomhed fra den enkelte er en forudsætning for, at det vil lykkes, mener han.

»Vi har med komplekse størrelser at gøre. Vi går gerne i Netto for at spare fem kr. på et pund kaffe, men kort efter står vi på en kaffebar og betaler 50 kr. for en kop mokka. Vi ved godt, at ingen har fornøjelse af en dryppende vandhane, og i dag er det utjekket at have elvarme, som alle ved sviner dobbelt så meget som andre former for varme. Jeg tror, der er en lille bølge, som kan være med til at ændre holdningen,« siger han.

Elsparefonden har haft succes med at få danskerne til at købe A-mærkede hårde-hvidevarer. Før fonden gennemførte kampagner med tilskud til A-mærkede hvidevarer, lå markedsandelen på 7 pct. I dag ligger den på 95 pct.

Overforbruget flyttet
Men nu er overforbruget flyttet fra køkkener og badeværelser til stuerne og teenageværelserne. Forbrugerelektronik som spillekonsoller, trådløse-telefoner, stereoanlæg, computere, routere og printere får elmålerne til at rulle rask rundt i danske hjem.

I øjeblikket forsøger Elsparefonden at få danskerne til at skrotte den stationære computer og i stedet købe en bærbar. Det kan reducere elforbruget med op mod en faktor 10.

»Det er bemærkelsesværdigt, at det er producenter af mobiltelefoner og bærbare computere, som er bedst til at spare på strømmen. Det er de, fordi vi - heldigvis - lider under, at batterierne ikke er særlig effektive,« siger han.

Elsparefonden blev stiftet i 1997. Det oprindelige formål var at få danskerne til at skifte elvarme ud med fjernvarme. Men Elsparefonden havde kun få midler, og var derfor nødt til at bruge dem intelligent.

»Vi lavede en auktion mellem fjernvarmeværkerne og sagde, at vi kun ville give tilskud i de områder, som sænkede tilslutningsafgifterne mest,« fortæller Göran Wilke.

På den måde fik forbrugerne en tilslutningsrabat på 15.000 kr.

»Så indbød vi VVS-firmaer til at give et tilbud på installation af radiatorer. Det gav en gennemsnitlig besparelse på 10.000 kr. Endelig gav Elsparefonden et tilskud på 15.000 kr., så den samlede besparelse blev 40.000 kr. for forbrugerne,« forklarer han.

Elsparefonden er på finansloven, og alle danskere betaler hver dag en lille skat til fonden. Hver gang, der ruller en kilowatt-time gennem kablerne, betaler danskerne knap to kr., og heraf går omkring en halv øre til Elsparefonden. Pengene skal bruges til at fremme elbesparelser.

Den konstruktion er ret enestående i verden. Norge har en fond, som minder om den danske, og Sydafrika har netop oprettet en fond efter dansk inspiration.

»Ideen bliver nu også diskuteret af andre lande,« siger Göran Wilke.

Skal tænke kreativt
Et forsøg på at finde kreative metoder har været Elsparefondens mål siden starten. Göran Wilke er kritisk over for den traditionelle tilgang til tingene, som han mener for ofte præger offentlige institutioner.

»Ofte tænker man alt for snævert. Hver gang, vi taler klima, taler vi om tilskud eller påbud. Men forbrugerne er irrationelle, og det er dem, man skal bearbejde. Der mangler entreprenørånd i det offentlige, som alt for meget beherskes af en nul-fejl politik. Det skal været tilladt at dumme sig. Hvis ikke man må det, tænker man ikke kreativt og søger ikke nye veje,« mener han.

Privat bor Göran Wilke i centrum af København med hustruen, Pernille, og datteren, Kristina, på ni år.

»Min kone synes nok, jeg snakker lidt meget om el, men min datter er skrap til at spare på strømmen,« forklarer han.

I weekenderne flytter han væk fra storbyen og tilbringer tiden på den lille ø Nyord. Her har han en gammel bondegård, som han kæmper med at få sat i stand - og et lillebitte jolleværk. Göran Wilke er oldermand i Nyord hockeylaug, der spiller rullehockey. I lokalsamfundet er han desuden involveret i bestræbelserne på at få gjort Nyord til en del af det nationale naturparkprojekt.

»Det er sundt som embedsmand at være borger i andre embedsværk. Det var sjovt at kæmpe for lokalsamfundets interesse og opdage, hvor svært det kan være. Vi kom med en masse gode ideer og forslag, og det virkede som om, at embedsværket havde forventet og ønsket standardborgere, som man kunne give en standardbehandling og herefter skrive en standardrapport,« siger han.

Læs også