Indkøb på en ny måde

Både landbruget og forbrugerne må vænne sig til langt større udsving i priserne. Støddæmperne er fjernet, så markedskræfterne får friere spil.

Fødevareprisernes himmelflugt har gjort 2007 til det mest dramatiske år i nyere tid for dansk landbrug. Samtidig har de historisk høje prisstigninger trukket dybe spor i danskernes privatøkonomi.

Meget tyder på, at vi også næste år har udsigt til at skulle betale mere for mad og drikkevarer. Generelt må forbrugerne vænne sig til, at priserne vil svinge væsentligt mere, end vi har været vant til de seneste årtier.

De voldsomme udsving kan over tid føre til markante ændringer i forbrugernes indkøbsmønstre. Fødevarer er ganske vist ikke blandt de mest prisfølsomme produkter, for der skal mad på bordet. Men for en typisk dansk familie koster et års forbrug af fødevarer nu 2.700 kr. mere end for et år siden, og det kan mærkes.

Når en børnefamilie skal betale op mod ni kr. for en liter økologisk minimælk, så kan det være fristende at skifte til en billigere udgave. De seneste par år har der været en betydelig vækst i salget af økologiske produkter. Stigende velstand og større interesse for miljø og sundhed har medført en kraftig stigning i salget af økovarerne, som typisk er noget dyrere end konventionelle produkter.

Rådgivningsvirksomheden Retail Institute Scandinavia forudser, at den økologiske bølge kan tabe fart i kølvandet på prisstigningerne.

Interessen for miljø og bæredygtighed vil ganske vist vare ved. Men der er en prismæssig smertegrænse, som kan flytte forbruget, når kunden står i supermarkedet og skal fylde indkøbsvognen.

FORTSAT FRA FORSIDEN

En sådan tendens vil blive forstærket, hvis den økonomiske vækst skifter til et lavere gear, som økonomerne spår. Vigende boligpriser, højere rente og stigende inflation vil dæmpe forbrugsfesten, og så vil de billige varer igen komme i fokus.

Landbrugsraadet forudser, at priserne også næste år vil ligge på et højere niveau, men der bliver ikke tale om en priseksplosion, vurderer organisationen. Detailhandelen forhandler i disse uger årsaftaler på plads med leverandørerne. Både Coop, Dansk Supermarked og købmændene kæmper hårdt for at undgå store prisstigninger, og de store aktører står stærkt, fordi der er mange leverandører, som byder sig til.

Samtidig holder Forbrugerrådet øje med, at leverandørerne ikke hæver priserne mere, end stigningerne i råvarepriserne retfærdiggør. Producenterne af brød er således i søgelyset, fordi de har varslet prisstigninger i de seneste måneder. Fødevareøkonomisk Institut fremhæver, at korn kun udgør 5 pct. af prisen på et brød. Resten er udgifter til arbejdskraft, maskiner, transport osv. Derfor skal kornpriserne stige drastisk, hvis det skal have nogen reel indflydelse på brødpriserne.

Mens effekten af prisstigningerne kan gøres op i to eller tre tusindkronesedler for de danske forbrugere, er der tale om dramatik i en helt anden skala for de danske landmænd.

Nogle grupper af landmænd har i løbet af dette efterår fået lønforhøjelser i millionklassen, mens andre balancerer på kanten af økonomisk ruin.

Blandt vinderne er mælkebønderne, som har haft det største prishop efter mange års stilstand med stabile eller vigende mælkepriser.

Allerede i juni og juli begyndte jorden at ryste under de danske mælkeproducenter. En global mangel på mælk havde i løbet af få måneder forplantet sig fra verdensmarkedet til EU og medførte her en veritabel priseksplosion. De tyske mejerier var hurtigere end Arla til at få hævet afregningspriserne til landmændene, og straffen faldt prompte. 187 andelshavere forlod Arla og begyndte i stedet at levere deres mælk til tyske mejerier og handelsselskaber.

Efter en vis indledende forvirring over den pludselige dramatik fik Arla dog sluppet håndbremsen i begyndelsen af august. Lige siden har mejerikæmpen accelereret voldsomt og leveret en stribe forhøjelser af mælkeafregningen, der samlet set løfter de danske mælkebønders årsløn med 3,1 mia. kr.

Alt tyder på, at de seneste måneders dramatik i mejerisektoren blot er et forvarsel om, hvordan fremtiden vil forme sig for erhvervet.

De fleste analytikere er enige om, at fremtiden vil byde på flere og langt voldsommere udsving i mælkepriserne - udsving, der vil forplante sig til de danske forbrugere.

Den aktuelle, globale mangel på mælk skyldes i et vist omfang ekstremt vejr - herunder især tørke i Australien og oversvømmelser i Sydamerika og Storbritannien.

Manglen er samtidig udløst af et støt stigende forbrug i folkerige lande som Kina, Indien og Rusland, hvor den økonomiske vækst de kommende år ventes at trække forbruget af mejerivarer, kød og korn yderligere i vejret.

Endelig beslaglægges stadigt større landbrugsarealer af afgrøder, der anvendes til produktion af biobrændsler. Det kan medføre, at produktionen af f.eks. mælk og korn falder.

Således taler meget for, at de danske mælkeproducenter, og deres kolleger, der dyrker korn, kan se frem til yderligere prisstigninger i fremtiden.

Næsten synkront med prisstigningerne på mælk eksploderede priserne på korn i løbet af sommermånederne og nåede i begyndelsen af september det højeste niveau nogensinde. Optakten til disse voldsomme prisstigninger på både korn og mejerivarer har i virkeligheden stået på i flere år, da både EU og USA gradvist har tømt tidligere tiders overskudslagre. Nu er lagrene helt tomme, og dermed forsvinder muligheden for at pumpe store mængder oplagrede fødevarer ud på markedet, når priserne begynder at stige.

Alt tyder på, at denne situation vil være permanent. EU-Kommissionen ønsker ikke at genindføre lagrene. Støddæmperen mellem EU og verdensmarkedet er dermed fjernet, og prisstigninger på verdensmarkedet får fremover lov at slå igennem med noget nær fuld kraft hele vejen ud i kølediskene til de danske forbrugere.

Stærke kræfter forsøger imidlertid at trække i den anden retning og dæmpe prisstigningerne.

Således har EU-Kommissionen netop bebudet en lempelse af de mælkekvoter, som i årtier har begrænset produktionen af mælk i EU. Landmændene i Europa får de kommende år gradvist tildelt større kvoter og får derved mulighed for at øge produktionen.

Samtidig vil EU afskaffe den obligatoriske braklægning, der hidtil har lagt beslag på store landbrugsarealer i Europa. Når disse arealer tages i produktion, ventes EU's kornhøst øget med omkring 10 mio. tons om året. Samtidig afskaffer EU importtolden på korn, og grovvarebranchen er allerede begyndt at importere alternative, billigere korntyper, som kan anvendes til foder.

Markedskræfterne arbejder således på højtryk for at nedkøle markederne, og EU-Kommissionen viser i sit aktuelle udspil til reform af landbrugspolitikken vilje til at skabe bedre betingelser for, at markedskræfterne kan fungere frit.

Med den gradvise liberalisering af EU's landbrugspolitik er det dog definitivt, at Europas forbrugere er blevet langt mere eksponeret over for udsving i fødevarepriserne på verdensmarkedet.

Og dem kommer der flere af: Det er allerede begyndt at rumle under hele svinesektoren, hvor der er igangsat en kædereaktion, som vil medføre en priseksplosion på svinekød - formentlig i sommeren 2008.

Baggrunden er, at de høje kornpriser har fået foderpriserne til at stige voldsomt. Et overskud af svinekød på verdensmarkedet medfører samtidig, at priserne på svinekød er vigende. Resultatet er, at stort set alle svineproducenter i Europa lige nu taber styrtende med penge. Resultatet er synligt i de nyeste statistikker fra slagterierne: Mange landmænd er begyndt at sende deres søer til slagtning, fordi de ikke har råd til indkøbe dyrt foder til opfedning af smågrisene.

Konsekvensen bliver et betydeligt fald i produktionen af svinekød midten af 2008, hvorefter priserne på svinekød stiger.

Den dramatiske udvikling i fødevarepriserne får også konsekvenser for miljøet. Alene EU's afskaffelse af braklægning vil medføre, at op mod 2,9 mio. hektar brakmarker pløjes op, gødes, tilsås og sprøjtes. Samtidig vil de meget høje kornpriser ændre landmændenes beregninger af, hvornår det kan betale sig at sprøjte. Når korn bliver meget værdifuldt, kan det bedre betale sig at sprøjte meget aggressivt mod ukrudt.

De voldsomme prisstigninger ventes også at få konsekvenser i det østlige EU samt i lande som Ukraine, Rusland og Brasilien. Her er der store uudnyttede arealer, som det pludselig bliver interessant at opdyrke, når kornpriserne er høje.

Danske forbrugere må således belave sig på en fremtid, hvor priserne på fødevarer svinger langt voldsommere, end det har været tilfældet de seneste årtier, da priserne i høj grad blev styret af EU's landbrugspolitik.

Læs også