Søger ny kapital

medico Pharmexa planlægger en kapitaludvidelse til januar 2008, meddeler selskabet, der i øjeblikket har midler til at dække driften på et uændret aktivitetsniveau i et halvt år.

»Med henblik på at kunne fortsætte den gode udvikling, selskabets projekter er inde i, ønsker Pharmexa at foretage en kapitaludvidelse, som forventes at finde sted i januar 2008 i samarbejde med Danske Markets,« skriver Pharmexa, der ved udgangen af oktober havde 90 mio. kr. i likvider. Selskabet er i gang med kliniske forsøg med otte vaccinekandidater. Ledelsen anfører, at de to vigtige fase III-forsøg med stoffet GV1001 følger planerne, samt at de øvrige forsknings- og udviklingsaktiviteter viser fremdrift. Som et led i kapitaludvidelsen vil Pharmexa forinden nedsætte aktiekapitalen ved at halvere aktiens nominelle størrelse til fem kr.

RB-Børsen

Læs også