Lukker til nytår

rederier Color Line nedlægger alle aktiviteter i Frederikshavn. Det betyder, at rederiet fra nytår indstiller sejladsen på ruten mellem Oslo og Frederikshavn, oplyser TV2/Nord.

Color Line har valgt at samle kræfterne i Hirtshals, bekræfter Color Lines administrerende direktør, Jacob Jensen, over for tv-stationen. Rederiet forhandler netop nu med Frederikshavn Havn om, hvordan rederiet skal afvikle sine aktiviteter i Frederikshavn. Nedlæggelsen af alle aktiviteterne betyder, at Color Line i Frederikshavn nedlægger ni fuldtidsstillinger og et antal løsarbejdere, så det alt i alt svarer til 13 årsværk.

/ritzau/

Læs også