Når tale er guld

Talekunst Her er retorikerens bud på, hvordan du kan lure Arla-bossen og andre erhvervspersonligheder trickene af og blive bedre til at kommunikere, så det skaber værdi for virksomheden.

Er man ikke født karismatisk, veltalende og med et godt udseende, må man arbejde med sin fremtoning. Man kan lære meget af succesfulde danske og udenlandske topdirektører.

Det mener Søren Mikkel Berg, som er rådgivende retoriker i konsulentvirksomheden Rhetor, der rådgiver topledere, politikere, jurister og andre fremtrædende personer i at levere budskaberne knivskarpt og overbevisende.

Karriere har bedt ham sætte fingeren på, hvilke egenskaber der gør en god erhvervstaler.

Vigtigst er troværdighed, mener Søren Mikkel Berg. Og en topchef, som har den til overflod, er Asger Aamund fra Bavarian Nordic.

Troværdige Aamund
»Asger Aamund vinder meget i kraft af sin personlige troværdighed - han er en leder med et stærkt etos. Han stiller sig ikke bare op og siger noget smart, men handler også på en god måde, og der skal være sammenhæng mellem ord og handling, det er ikke nok bare at være velformuleret.

For nogen tid siden deltog Aamund for eksempel i Pengemagasinet på DR. Indslaget handlede om, at Danmark risikerer at sakke bagud i forhold til lande som Indien og Kina. Hvis vi ikke gør noget, ender Europa med at blive befolket af pensionister, var et af hans budskaber.

Når Asger Aamund siger, at Danmark er nødt til at satse mere på ny teknologi, så går han ind i noget, som er en samfundsopgave, og på den måde stiger han i befolkningens agtelse,« lyder retorikerens vurdering.

Mens Asger Aamund over en årrække har opbygget respekt om sin person, kommer Lars Rohde fra ATP i 2006 pludselig i offentlighedens søgelys, da han som direktør for pensionsselskabet ATP nægter at sælge selskabets aktier i TDC. Trods pres fra fem udenlandske kapitalfonde bag Nordic Telephone Company (NTC), som opkøber 88,2 pct. af aktierne i TDC, står han fast.

En sag, han og ATP slipper særdeles heldigt fra, vurderer Søren Mikkel Berg.

Lars Rohde er Robin Hood
»Lars Rohde er lederen, som tør gå imod de store og pleje sine aktionærers interesser. Den slags giver respekt. I tilfældet ATP og Lars Rohde tror jeg, det har været værdiskabende, at Rohde har turdet gå imod de ”onde kapitalfonde”. Det er værdiskabende for ATP, at han på den måde passer på aktionærernes penge, og han fremstår nærmest som Robin Hood.

Lars Rohde virker troværdig, ansvarlig og anstændig, og selvom nogle kritikere måtte mene, at det havde tjent aktionærerne bedre at sælge til de udenlandske kapitalfonde, slipper ATP heldigt fra at være den lille spiller, som passer på småsparerne,« vurderer Søren Mikkel Berg.

Troværdighed er én forudsætning for at være en god erhvervstaler. En anden er, at man kan sælge sit budskab og nå ud til alle tilhørere. Også dem på bagerste række.

Ditlevs gennemslagskraft
»Ditlev Engel fra Vestas er dygtig til at levere en velforberedt tale med sikre slagord, som skaber stærke billeder i hovedet på tilhørerne. Budskaberne lever videre og er nemme at genfortælle bagefter. På Dansk Industris erhvervspolitiske topmøde talte han for eksempel om ”Wind, Oil and Gas”. På den måde fik han solgt vindenergi som værende en lige så væsentlig energikilde i fremtiden som olie og gas,« siger Søren Mikkel Berg.

Asger Aamund, Lars Rohde og Ditlev Engel er tre af de erhvervsfolk, som i sidste uge dystede om titlen som Årets Erhvervstaler 2007. Prisen er stiftet af Jyllands-Posten, Dansk Erhverv, Copenhagen Business School (CBS) og Rhetor.

Årets Erhvervstaler 2007 blev Arla Foods' administrerende direktør Peder Tuborgh.

»Peder Tuborgh tør bruge sig selv. Han bruger rummet og stiller direkte spørgsmål til sit publikum. Det kræver mod at sætte sig selv på spil på den måde. For de fleste er det angstprovokerende at stille sig frem og tale. Selv topchefer kan være bange,« afslører Søren Mikkel Berg.

En tale behøver ikke være formfuldendt for at være en succes. Så længe den har nerve og skaber nærvær blandt publikum, gør det ikke noget, at man gentager sig selv eller laver småfejl undervejs.

Det handler om at turde vise sin person, og selv en topchef kan med fordel øve sig hjemme foran spejlet.

Hvad passer sig hvornår?
Erhvervslivet har skrappe genrekonventioner. Et årsregnskab skal fremlægges på en bestemt måde, og i den situation er der ikke plads til at træde ud på gulvet og være den karismatiske leder. Et regnskab forventes at blive fremlagt sagligt og tale til fornuften (logos) hos publikum.

Patos er appelformen, som taler til følelserne hos publikum og skaber begejstring, medfølelse, vrede eller indignation. Tv- og webmediet benytter sig ofte af patos. Patosformen egner sig generelt ikke til erhvervslivet, men vinder mere og mere frem især i virksomhedernes interne kommunikationskanaler. Det bliver f.eks. mere almindeligt, at direktøren i en virksomhed bruger webcast og lign. til at tale direkte til medarbejdere og omverden.

En virksomheds brand og toplederens opførsel skal dog passe sammen. Man vil derfor aldrig se Mærsk Mc-Kinney Møller benytte sig af webcast, facebook eller lignende kommunikationskanaler, det passer sig ganske enkelt ikke.

En vigtig tale til en større forsamling kræver grundig forberedelse. Det er ikke ualmindeligt, at der er arbejdet længe med indhold og form på flere plan. Søren Mikkel Berg fra Rhetor mener, at langt de fleste topchefer får hjælp til at skrive vigtige taler, og tendensen vil blive stærkere fremover - inspireret af ikke mindst USA.

Kilde: Søren Mikkel Berg, Rhetor.


Etos, logos og patos
Retorikken taler om tre appelformer:

Etos taler til modtagers tillid og respekt

Logos taler til til en modtagers fornuft

Patos taler til modtagers følelser

..

BRANCHENYT
Læs også