Piloter skal testes for alkohol

Efter i årevis at have ignoreret det, vil Statens Luftfartsvæsen kontrollere, at piloter er ædru, før de letter.

Danske piloter risikerer i fremtiden at blive spiritustestet, før de sætter sig op i cockpittet.

Efter kritik fra Rigsrevisionen og spørgsmål til trafikudvalget, har Statens Luftfartsvæsen (SLV) netop indført spirituskontrol som en toårig forsøgsordning.

»Målet er at gennemføre 100-120 stikprøver i løbet af de næste to år,« siger Poul Rasmussen fra SLV.

En dokumentarudsendelse på BBC, vist tidligere i år, dokumenterede, at berusede piloter i nogle tilfælde har sat sig i cockpittet i England. I luftfartsloven nævnes alkohol direkte som et risikoparameter, og der er fastsat en promillegrænse på 0,20 i lovgivningen. De fleste flyselskaber - herunder SAS - har dog fastsat en promillegrænse på 0,0.

Siden 2002 har SLV ikke foretaget en løbende opgørelse inden for misbrugsområdet. Men i perioden fra 1997 til 2002 behandlede SLV i alt 68 sager, hvor alkohol eller misbrug førte til en helbredsmæssige underkendelse i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af piloternes certifikater. Opgørelsen dækker både over private piloter og piloter med erhvervsmæssige certifikater.

»Vi har allerede foretaget de første 30 test af piloter. I praksis er det politiet, der gennemfører alkoholtesten men vi bistår med hjælp, da vi kender arbejdsgangen for piloter. Alle 30 piloter havde en promille på 0,0 - og var altså ikke påvirkede,« siger Poul Rasmussen.

Fortrolige systemer


..

BRANCHENYT
Læs også