Ifo-indekset overrasker

Opsvinget har fortsat fat i Europas største land.

Det fremgår af tysk økonomis vigtigste stemningsbarometer, ifo-indekset, som i november overraskende steg efter seks nedture i træk. Stik imod analytikernes forventninger klatrede indekset i november op på 104,2 point fra 103,9 point i sidste måned. »Det viser, at konjunkturen lidt efter lidt bliver kølet ned fra sit høje niveau,« sagde chefen for ifo-instituttet, HansWerner Sinn, da han tirsdag fremlagde de nye tal. Instituttet udspørger hver måned 7.000 tyske virksomheder om deres aktuelle forretninger og indtjeningsforventninger for det næste halve år.

/ritzau/dpa

BRANCHENYT
Læs også