Penge på højkant

Hvis der går kludder i de bankansattes overenskomstforhandlinger til januar, vil kunderne hverken kunne bruge netbank, hæve i automater eller bruge Dankortet i forretninger og filialer, skriver Nyhedsbrevet Finans.

De bankansattes fagforening, Finansforbundet, og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har netop indgået en aftale om en såkaldt konfliktfriholdelse, som sikrer, at alle pengestrømme i landet øjeblikkeligt bliver stoppet, hvis forhandlingerne bryder sammen. Arbejdsgiverne anerkender Finansforbundets behov for at gøre en konflikt effektiv og har selv indvilget i at være med til at stoppe alle pengetransaktioner inden for landets grænser. Samtidig har Finansforbundet sagt ja til at sikre, at konflikten ikke får sikkerhedsmæssige konsekvenser.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også