Ejendomsgigant

Spekulationer fik ny næring

EJENDOMME Det er altid spændende med nye muligheder, siger Nordicoms adm. direktør efter spekulation om en mulig fusion mellem Nordicom, Keops og Atlas Ejendomme. Men han efterlyser en vision, skriver PlusPortal.dk. Spekulationerne om at skabe en nordisk ejendomsgigant ved at fusionere de tre ejendomsselskaber Atlas, Keops og Nordicom fik fornyet kraft i går, da det blev endeligt bekræftet, at islandske Baugur har købt to tredjedele af Atlas Ejendomme. Baugur ejer i forvejen 30 pct. af Keops og sammen med Vagner Holding 22 pct. af Nordicom. »Jeg forsøger at holde mig åben over for nye ideer og muligheder, men det er jo besværligt at fusionere, det koster mange penge og kræfter, og derfor skal der være noget mere i det end bare at blive større,« siger Gunnar Kristensen i Nordiocom til portalen. For ham handler ejendomsbranchen om at opsamle viden, metoder og netværk, og her er størrelsen ikke afgørende. RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også