Hacker-boom

Frygt blandt it-eksperter

it Hvis 2005 var slemt, så skal 2006 nok blive endnu værre. Så pessimistisk lyder det fra en række it-sikkerhedseksperter, skrev Politiken Søndag. Ikke færre end 150.000 forskellige computervira så skærmens lys i løbet af det forgangne år. Og i 2006 kommer der endnu flere. I dag er indbrud på computere og anden elektronisk kriminalitet forretninger, der kan være særdeles givtige. Og det tiltrækker de professionelle kriminelle. Ifølge Mikko Hyppönen, teknologichef i it-sikkerhedsfirmaet Symantec, var antallet af computervira i 2005 helt abnormt. »Jeg har arbejdet med vira i 15 år, og tingene har hele tiden udviklet sig værre og værre. Og dette år bliver slemt,« siger Miko Hyppönen til bladet Newsfactor. Det er især verdens mest udbredte styresystem, Windows, og tilhørende programmer fra Microsoft, der bliver ramt. /ritzau/

BRANCHENYT
Læs også