Økologisk forår

Britisk gevinst til Arla

fødevarer Samtidig med at Arla Foods ser ud til at være på vej ud af forbrugerboykotten i Mellemøsten, kan mejerikoncernen glæde sig over udviklingen i Storbritannien. Det børsnoterede selskab Arla Foods UK Plc. meddelte fredag, at handlen de seneste seks måneder udviklede sig inden for forventningerne. Faktisk er salget af frisk mælk steget med 3 pct. i halvåret. Samtidig fastslår Arla Foods, at især afsætningen inden for økologisk mælk er meget positiv. Der er på det britiske marked stor efterspørgsel af netop den mælketype, og i perioder har der ligefrem været mangel på økologisk mælk, så Arla har hentet råvarer i Danmark. Arla Foods UK havde i 2004/05 en omsætning på 14,5 mia. kr. JP

BRANCHENYT
Læs også