Danskerne holder tøjfest

Salget af beklædning vokser voldsomt. Kunderne køber væsentligt dyrere tøj end tidligere, og det lover godt for tøjbranchens indtjening.

Forbrugsfesten er nået ind i tøjbutikkerne. Kunderne fjerner tøjet fra bøjlerne i så højt et tempo, at branchen ikke har oplevet noget lignende i adskillige år. Forbrugerne går især efter de dyre varer, og det peger mod en kraftig øget indtjening for de 3.500 tøjbutikker i Danmark. Tallet er stigende, for flere og flere ønsker at åbne egen tøjforretning.

Nye tal fra Dansk Textil Union viser, at salget af beklædning i årets første kvartal er øget med 12,9 pct. Dermed har forbrugerne brugt op mod en milliard kr. mere på tøj i årets første måneder i forhold til samme periode sidste år...

BRANCHENYT
Læs også