Pligt overholdt

Information Keops kommunikationschef, Susanne Lindø, afviser, at man ikke har overholdt sin informationspligt omkring sagen om Erik Rylbergs rolle i selskabet.

Keops afviser endvidere, at selskabet skulle være i Fondsbørsens søgelys. Det er Dagbladet Børsen, der onsdag skriver, at Keops er kommet i Fondsbørsens søgelys, fordi selskabet ikke tydeligt nok har gjort opmærksom på, at Erik Rylberg alligevel ikke skal indgå som direktør i selskabet sammen med Karsten Poulsen, som han kender fra sin tid i ISS. Erik Rylberg får derimod en mere løs konsulenttilknytning til Keops, hvilket fremgik af Keops årsregnskabsmeddelelse den 14. december. Ifølge artiklen udtaler professor Søren Friis Hansen fra Syddansk Universitet, at selskabet burde have gjort det mere tydeligt, hvilken rolle Erik Rylberg ville få i Keops. Keops har efterfølgende været i kontakt med Søren Friis Hansen, der efter at have læst fondsbørsmeddelelserne fra Keops ikke længere finder grundlag for at konkludere, at Keops har overtrådt sin informationspligt og han beklager ifølge Keops derfor, at han i Børsens artikel tages til indtægt for dette synspunkt.

RB-Børsen..

BRANCHENYT
Læs også