Tendensen vender

It. Den danske it-virksomhed Maconomy har fået en mindre ordre fra amerikanske Origin LLC, der har store selskaber som Sony MGM og Universal Studios i sin kundekreds.

Ordren lyder på under 50 brugere og er ifølge finansdirektør i Maconomy Ulrik Christensen for lille til at få betydning for selskabets kursudvikling. Alligevel er Maconomy meget tilfreds med ordren, fordi Origin LLC er en ny kunde på det amerikanske marked inden for hovedsegmentet "Consulting Solutions". »Vi har i en periode ikke fået nye kunder i USA, men tendensen er begyndt at vende i andet halvår af 2006, og vi forventer en videre positiv udvikling på det amerikanske marked i 2007,« siger han til RB-Børsen. Maconomy vil af princip ikke oplyse prisen på ordren, men Ulrik Christensen understreger, at der er tale om en ordre i "den allerlaveste ende".

RB-Børsen..

BRANCHENYT
Læs også