Nej til nyt låneloft

BOLIGER Nedturen på boligmarkedet vil fortsætte, hvis Nationalbanken får sin vilje, og låneloftet på realkreditlån sættes ned fra 80 til 70 pct.

Det forudser Realmæglerne, der er Danmarks sjettestørste sammenslutning af ejendomsmæglere, oven på den seneste tid med prisfald på det københavnske boligmarked. »Vi tror, det vil være med til at forhindre, at der kommer gang i omsætningen, så den igen kan finde sit naturlige niveau. Og der må vi da erkende, at det går alt for langsomt for tiden,« siger adm. direktør Niels Brandt fra Realmæglerne til Ritzau. Sagen handler om, at der kommer en række nye regler for en ny type obligationer - såkaldte særligt dækkede obligationer. De er kendetegnet ved, at lånegrænsen på 80 pct. skal overholdes løbende og dynamisk. Det vil sige, at hvis boligpriserne falder, falder grænsen tilsvarende, og en del af lånet vil dermed i princippet skulle betales ud eller finansieres på en anden måde...

BRANCHENYT
Læs også