Træk-problem

RESTRIKTIONER Fødevarestyrelsen hæver fra i dag risikoniveauet for fugleinfluenza til middel.

Det er forårets komme med fugletræk, som får myndighederne til at skærpe opmærksomheden. I marts sidste år var det trækfugle, der bragte den farlige H5N1-fugleinfluenza til landet. At der er risiko for en gentagelse bekræftes af, at der i Rusland og Tyrkiet i den seneste tid er fundet vilde fugle med fugleinfluenza. Forhøjelsen af risikoniveauet betyder, at ejere af fjerkræ og fugle nu skal følge de smitteforebyggende regler. Bl.a. må fjerkræ og andre fugle kun være ude, hvis de holdes i en overdækket indhegning, de må ikke deltage i udstillinger eller medbringes på markeder o.l.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også