Polakker får 12 kr.

BLOKADE Slud var gået over i regn over ca. 60 håndværkere fra Forbundet Træ-Industri-Byg, da faglig sekretær Claus von Elling onsdag morgen bød velkommen ved en blokade mod polske renoveringsarbejdere i Toldbodgade i København.

»De får 12 kr. i timen i henhold til deres ansættelsesbeviser. Vi synes ikke, at det er i overensstemmelse med danske lønforhold. Faktisk opfatter jeg det som social dumping. Ingen danskere kan betale deres husleje for 12 kr. i timen,« sagde han. Forbundet forsøger snart på tredje år at få det polske firma Nova-Bau til at indgå overenskomst, men det nægter firmaet ifølge Claus von Elling. Blokaden er et opråb til regeringen om at sætte ind over for firmaer som Nova-Bau.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også