Kunden burde vide, at skiltet var forkert

»Pris før: 2.999. Nu nedsat til 2.499.« Sådan stod der på bagsiden af det ægte tæppe, der hang på væggen i en tæppeforretning.

Det glade ægtepar, der manglede et tæppe under deres nye spisebord, bad en ekspedient tage tæppet ned, idet de gerne ville købe det. Ekspedienten gik straks i gang med nedtagningen, bar derefter tæppet hen til kassen, hvor mærkesedlen blev scannet ind. Til alles forbløffelse, stod der imidlertid nu: »24.999 kr.« på displayet.

Det viste sig hurtigt, at der var tale om en forkert prismærkning, og at den rigtige pris for tæppet, der var et ægte tæppe af fineste kvalitet på 2 x 3 meter, rent faktisk var 24.999 kr. og at det var blevet nedsat fra 29.999 kr. Situationen er klassisk: ægteparret insisterede på at få tæppet til den pris, der stod på mærkesedlen, og forretningen nægtede at sælge tæppet til den pris. Ægteparret gik igen uden tæppe, men lagde herefter sag an mod forretningen. Man skulle tro, at retssagen nu gik ud på, at parret gerne ville have tæppet til den mærkede pris, men der var i mellemtiden sket det, at tæppet var blevet stjålet, så i stedet krævede ægteparret at få udbetalt 22.491 kr...

BRANCHENYT
Læs også