Ny nedtur på børserne

AKTIER Frygt for stigende uro i det amerikanske lånemarked tvang aktierne i knæ.

De europæiske aktiemarkeder blev ikke levnet mange chancer ved åbningen onsdag, for aftenen forinden var børserne i New York kørt syd over som følge af investorernes bekymringer over problemerne i dele af lånemarkedet i USA.

På det seneste er en række selskaber, der opererer med långivning til mindre kreditværdige amerikanere, kommet i økonomisk uføre, dels fordi der bliver flere og flere dårlige betalere, dels fordi huspriserne ikke længere stiger hastigt og dermed konsoliderer pantet. Tirsdag aften kom dråben, der fik bægret til at flyde over, og investorernes frygt for, at problemerne på markedet for pantebreve skulle brede sig til de mere konventionelle lån, udløste en strøm af salgsordrer, der gik hårdt ud over børsen i Wall Street...

BRANCHENYT
Læs også