ITH sælger

ITH Industri Invest indgik mandag aftale om at sælge det associerede selskab Horizont Vinduer til Inwido. ITH Industries ejede 50 pct. af aktierne selskabet.

Efter salget er ITHs aktiviteter inden for døre og vinduer afsluttet. »Salget er sket i overensstemmelse med selskabets strategi om reduktion af selskabets balance med henblik på optagelse af nye aktiviteter,« skriver ITH i fondsbørsmeddelelsen. Salget påvirker ikke selskabets resultatforventninger for 2007, der fortsat udgør en begrænset aktivitet og et resultat på 3-5 mio. kr. før skat, forudsat at ITh ikke foretager virksomhedskøb i 2007.

RB-Børsen..

BRANCHENYT
Læs også