30 dage til ankesag

Østre Landsret skal kridte banen op til anden runde af straffesagen mod Klaus Riskær Pedersen. Anklager i sagen, Henrik Helmer Steen fra Bagmandspolitiet, regner med, at sagen kan klares på i omegnen af 30 dage:

»Som det ser ud lige nu, vurderer jeg, at vi kan køre ankesagen på omkring 30 dage. Hvis ikke forsvarerne i sagen kommer med nyt,« siger Henrik Helmer Steen. Sagen tog alt i alt 58 dage i Københavns Byret og som tommelfingerregel tager en tilsvarende sag i landsretten to tredjedele af en byretssag. Den tidligere EU-parlamentariker for Venstre, finansmand og ostehandler med mellemnavnet Riskær blev i sidste uge i Københavns Byret idømt syv års fængsel for at have snydt sin fond, Fonden af 1. december 1997 og Riskærs konkursbo for over 200 mio. kr.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også