Smser til de ansatte

KOMMUNIKATION Et stigende antal danske virksomheder bruger smser til at informere deres medarbejdere.

Det fremgår af en undersøgelse blandt medlemmerne af Fagbladets Webpanel. Næsten hver femte 3Fer svarer, at de får information fra deres ledelse via sms, og næsten 75 pct. mener, at beskeder fra chefen via sms er en god ordning. Tendensen bekræftes af Rune Fick Hansen, der er pressechef i teleselskabet Telia: »Vi har de seneste år oplevet en markant stigning i erhvervslivets brug af sms, specielt når det gælder interne smser mellem ledelse og ansatte.« Pressechefen forklarer, at de interne smser især bruges til koordinering af arbejdsopgaver for ansatte, der arbejder "i marken". Chefkonsulent i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv Bjarne Jakobsen nikker genkendende til den stigende brug af smser.

BRANCHENYT
Læs også