Berlin trækker i land

TRAFIK Hvis Danmark vil have en Femern-bro, så kan danske skatteydere få lov at betale for den.

Sådan er det i grove træk lydt fra den tyske regering ifølge avisen Financial Times Deutschland. Men det holder ikke, siger transportminister Flemming Hansen (K). »De (regeringen, red.) har direkte henvendt sig til mig og sagt, at det er fuldstændig forfejlet, det der stod der. Det havde ikke noget på sig,« siger han. Fremskridt i forhandlingerne, som fortsætter på embedsmandsniveau, kan han dog ikke melde om. Og inden udgangen af maj skal der være en løsning, hvis EU skal bidrage. EUs tilskud er afgørende, og der gættes på beløb op til 10 mia. kr. Men EU-Kommissionen har ikke lovet noget. Den tyske regering har blandt andet i Financial Times signaleret, at andre transportprojekter i Tyskland nyder større bevågenhed hos forbundskansler Angela Merkel og hendes regering.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også