Ifo-indeks snød analytikere

NØGLETAL Ifo-indekset lod ikke megen tvivl tilbage om optimismen i tysk erhvervsliv.

Optimismen i tysk erhvervsliv trives i bedste velgående, og det har hverken momsforhøjelsen eller de pengepolitiske stramninger fra ECB kunnet lave om på. Så klar var indikationen i tirsdagens tyske ifo-indeks, der satte analytikernes forudsigelser om et indeks i marts på 106,5 til vægs ved at stige til 107,7 fra 107,0 måneden forinden.

At de fleste analytikere havde kalkuleret med et fald i ifo-indekset var ganske naturligt, idet momsforhøjelsen i Tyskland på 3 procentpoint ved årsskiftet alt andet lige har gjort indhug i husholdningernes forbrugsmuligheder og dermed reduceret virksomhedernes chancer for at få afsat flere produkter. Endvidere har væksten i de tyske virksomheders eksport ikke været så stærk på det seneste, så det lå nærmest i kortene, at humøret på direktionsgangene var blevet en smule dårligere...

BRANCHENYT
Læs også