Ny Dong-chef

Energi Den 39-årige Steen Juul Jensen bliver ny direktør hos DongEnergy med ansvar for Investor Relations. Han afløser IR-chef Michael Steen-Knudsen, der for nogle måneder siden overraskende sagde sin stilling op midt i det afgørende forløb op til børsnoteringen af DongEnergy. Den skal efter planen ske senere på året.

Det bliver nu Steen Juul Jensen, der skal føre den delvise privatisering af selskabet til ende. Han kommer ikke fra en stilling i energibranchen, men fra medicinalfirmaet Lundbeck, hvor han har haft ansvaret for både investorrelationerne og for koncernrapportering.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også