Udbud i orden

IT Finansministeriet var både berettiget og forpligtet til ikke at tage et tilbud fra pc-producenten Fujitsu-Siemens i betragtning i statens computerudbud.

Det har Klagenævnet for Udbud slået fast, oplyser ministeriet. Virksomheden indgav klage over udbuddet. Selskabet blev udelukket, fordi man havde budt ind med en bærbar computer, der var få millimeter for høj. Ifølge ministeriet levede Fujitsu-Siemens ikke op til minimumskravene. Den bærbare computer var 34 mm høj, mens ministeriets "ufravigelige" krav var en højde på 30 mm. Klagenævnet har ikke fundet anledning til at kritisere udbudsmaterialet. De indgåede et-årige kontrakter med Dell, Topnordic og Lenovo om levering af computere til staten er stadig juridisk gældende.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også